Pia Tafdrup. Foto fra 2010.
Pia Tafdrup. Foto fra 2006.
Pia Tafdrup er en dansk lyriker. I sin tætvævede og svævende billedpoesi har Pia Tafdrup til stadighed nuanceret et grundtema: jeget, der søger sig selv ved at søge ud over sig selv.
Forfatterskabets udvikling bevæger sig i vækstspring, fra en kredsen om krop og eros mod en udforskning af livshistoriske og universelle sammenhænge. Og hun bevæger sig fra en koncentreret sansning til en myndig tale og afprøvning af et stort formspektrum.
De første samlinger, bl.a. Når der går hul på en engel (1981) og Den inderste zone (1983), fordyber sig i en kropslig-erotisk kvindelig identitetssøgen. Digtene i Springflod (1985), Hvid feber (1986) og Sekundernes bro (1988) udvider dette felt. Her undersøger Tafdrup også de destruktive kræfter, forbinder eros, smerte og død og nærmer sig tøvende en metafysisk dimension.
Den metafysisk dimension bliver mere udpræget i Tafdrups store samlinger fra 1990'erne, der åbner sig mod andre former og rum: Den poetiske naturverden i Krystalskoven (1992) og mødet i med Jerusalem Territorialsang (1994), der både forankrer Pia Tafdrups jødiske identitet og bevæger hende ud over det personlige.
Endelig er der de strømmende vandformer, komponeret som eksistensbilleder i Dronningeporten (1998), som blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris, fulgt af kortdigtene Tusindfødt (1999).
Tværs gennem forfatterskabets udvikling udfolder Pia Tafdrup et sammenhængende billedunivers. Æg, hud, sår, blod, jord, vand, fugle, måne, skrift danner særlige forestillingsmønstre og samles om tematiske magnetfelter: Erotikkens identitetsudfordrende grænseoverskridelse; kroppens nærvær, som enten kan være i samklang med eller i modsætning til naturen; kroppens bundethed til tid og død. Samtidig spiller digtene ofte selvhenvisende på "tekstens krop" og på sproget, ofte opfattet magisk-metafysisk.
Med digtenes sammenføringer af billeder og sproglige klang og rytme står Pia Tafdrup på afstand af en mere dissonantisk og ironisk modernisme. Hun viderefører originalt en visionær og også æstetisk helhedssøgende symbolistisk-modernistisk tradition. Dette fremgår også af hendes poetik Over vandet går jeg (1991).
I 2002 udkom digtsamlingen Hvalerne i Paris, der udvider Pia Tafdrups lyriske univers med bl.a. en række digte om tid, forgængelighed og død. I en ny arabeskform samler hun drømme og faderbilleder, metafysik og hverdag i spændingsfyldte helheder, som ikke er set før i forfatterskabet.
Hengivelsen (2004) om en erotisk passion er hendes første roman.
Hun har siden udgivet digtsamlingerne Tarkovskijs heste (2006), Det drømte træ (2007) og Boomerang (2008), romanen Stjerne uden land (2008) samt digtsamlingerne Trækfuglens kompas (2010), Salamandersol (2012), Smagen af stål (2014), Lugten af sne 2016), Synet af lys (2018) og senest Hjertet i zenith (2024).
Pia Tafdrup har bl.a. modtaget Søren Gyldendal Prisen 2005 og Svenska Akademiens nordiska pris 2006. Hun er desuden medlem af Det Danske Akademi og The European Academy of Poetry. I 1999 blev hun tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.
I 2003 blev Pia Tafdrup portrætteret af Cæcilia Holbek Trier (f. 1953) i dokumentarfilmen Tusindfødt.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.