Thorsager Kirke

I modsætning til de fleste andre romanske kirker var Thorsager fra første færd bygget af munkesten, dvs. store mursten, frem for naturmaterialer.

Kirken har fra opførelsen været anderledes end næsten alle andre kirker, hvilket kan skyldes at det var kongen selv der var bygherre. Dette forklarer formentlig også opdelingen af skibet i to etager, som var inspireret af kapeller i Tyskland, hvor den øverste etage var et privat kapel for herremanden eller kongen, mens menigheden kunne benytte den nederste etage. Oprindeligt var der åbent mellem de to etager, mellem de fire bærende søjler, og den øverste etage i Thorsager Kirke har derfor nok snarere fungeret som en slags opholdsetage, hvor samfundets spidser kunne følge med i gudstjenesten nedenunder.

Kun enkelte arkitektoniske detaljer er bevaret fra kirkens ældste tid, herunder de to nicher i koret. Korets og apsissens rundbuefriser udvendigt har indgået i kirken oprindeligt, men er i dag primært resultatet af den store restaurering i 1870’erne.

De hvælvede lofter er dog, ganske usædvanligt, også de oprindelige fra romansk tid. De fleste kirker med hvælvet loft fik dem først opsat i senmiddelalderen, men også her skiller Thorsager Kirke sig ud. Kun hvælvet imellem de fire piller er en senere tilføjelse. De fire piller fortsætter op i skibets øvre etage som buer, hvor de bærer kirkens karakteristiske centraltårn med pyramideformet spir.

I senmiddelalderen blev der tilbygget et våbenhus og et tårn på kirken. Tårnet, som oprindeligt var knap 18 meter højt, blev revet ned i én etages højde ved den hårdhændede restaurering i 1870’erne, hvor man ønskede at give kirken en mere ”oprindelig” karakter, ligesom det skete i Sjællands eneste rundkirke, Bjernede, som er tydeligt beslægtet med kirken i Thorsager. Ved restaureringen af kirken ombyggede man også tårnets underetage, og videreførte korets og apsissens rundbuedekoration på væggene – selvom de aldrig oprindeligt havde fandtes på tårnet.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge, som får modspil af såvel det røde teglstensbelagte gulv som de ligeledes ukalkede midtersøjler, som dominerer kirkerummet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som dog præges af en omhugning i nyere tid. Den er udsmykket med fordybede buer på kummen.

Krucifikset, som hænger over korbuen, er fra senmiddelalderen.

Det murede alterbord med en enkel udsmykning bestående af et krucifiks stammer fra 1952.

Den udhuggede prædikestol eller pult er fra 2004, hvor den erstattede en muret prædikestol fra 1952.

Af gravminder i kirken kan nævnes tre gravsten fra romansk tid, indsat i kirkens udvendige murværk.