Berbere er en vestlig betegnelse for den oprindelige befolkning i landene i Nordafrika, herunder særligt Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen. Ordet berber kommer fra arabisk barbar eller fra fra græsk barbarus 'fremmed'. De oprindelige befolkninger i landene i Nordafrika kalder sig amazigh (ental), imazighen (flertal).
Faktaboks
- Etymologi
-
På arabisk betyder al-barbar 'berbere'. Det deraf afledte barbariya betyder 'vildskab' og 'grusomhed'. Araberne mødte i første omgang berberne i Nordafrika som en modstander i kampe under arabernes indtrængen i Nordafrika. Betydningen af barbariya er et udtryk for arabernes subjektive oplevelse af modstanderen.
Det arabiske ord al-barbar er blevet til det danske ord 'barbar'. I 1700- og 1800-tallet var det helt almindeligt i Danmark, f.eks. i aviserne, at omtale befolkningen Nordafrika som 'barbarer' - uagtet om man omtalte arabere eller berbere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.