cytokininer

Cytokininer syntetiseres formentlig i rodspidsen og transporteres til de overjordiske dele af planten via xylemet, men de kan også fordeles i planten fra blade via phloemet (se fotosyntese og træets vækst). Cytokininet binder til en receptor, som enten sidder i cellens plasmamembran eller i det endoplasmiske retikulum. Indbindingen sætter en kæde af signaloverførsler (signaltransduktion) i gang, som ender med at påvirke cellens genekspression.

Cytokininer er involveret i kerne- og celledelinger og påvirker en lang række fysiologiske og udviklingsmæssige processer: proteinsyntese, klorofyldannelse, stofmobilisering, ældningsrelaterede processer og planters respons på forskellige ydre stressfaktorer som salinitet og tørke. I plantevævskultur regulerer cytokininer organdannelse i nærvær af et andet hormon, auxin. Rod- og skuddannelse reguleres afhængig af de relative koncentrationer af auxin og cytokinin; et overskud af cytokinin i forhold til auxin fremmer skuddannelse.

Cytokininer har en bemærkelsesværdig evne at formindske eller forsinke nedbrydning af proteiner og plantefarvestoffet klorofyl. Derved kan de udsætte de processer,som fører til plantens ældning. Desuden kan kinetin fremme dannelse af klorofyl i lys, frøspiring (hos visse arter), udvikling af sideknopper hos tokimbladede planter samt forlænge levetiden af snitblomster, fx nelliker og roser.

Cytokininer mindsker nedbrydningen af proteiner og klorofyl i afskårne blade; samtidig tiltrækker de næringsstoffer, og dermed udsættes alderdomsrelaterede processer (senescence). Eksempelvis holder afskårne roser længere, hvis deres vand tilsættes cytokininer, og tangekstrakt, der viser cytokininaktivitet, siges at øge udbyttet af flere slags afgrøder.

• plantehormoner