En hun med unge af sundakaguang hænger lodret på en træstamme vha. de krogede kløer. Dette er den mest almindelige måde, kaguanger hviler sig på. Malaysia.
To forslag til stamtræet for overordenen Euarchontoglires, der viser kaguangernes placering som søstergruppe til primaterne.
I hvile kan mødre også hænge under en gren og danne en slags hængekøje til ungen med svævehuden, som det ses på billedet her. Sundakaguang fra Bako Nationalpark, Sarawak, Borneo.
Kaguanger er en særegen orden af svævende pattedyr. De har den mest veludviklede svævehud af alle svævende pattedyr og kan svæve op til 150 meter. Kaguanger er en gammel udviklingslinje blandt pattedyrene, som tidligere har været vidt udbredt, men i dag findes der kun to arter i Sydøstasien. De regnes for de nærmeste nulevende slægtninge til primaterne.
Dermoptera (orden), flyvende lemurer
Kaguangerne placeres både i deres egen familie (Cynocephalidae) og egen orden (Dermoptera). De betragtes som søstergruppe til primaterne. Deres alternative navn flyvende lemurer er upassende, da de ikke er primater og ikke flyver, men svæver.
Der findes to arter af kaguanger.
Sundakaguang har en relativt stor udbredelse i Sydøstasien fra Vietnam og Laos i nord til Borneo, Sumatra og Java i syd. Filippinsk kaguang lever i den sydlige halvdel af Filippinerne.
Kaguanger hører hjemme i tropisk regnskov, men kan også sprede sig ind i naboliggende plantager og haver med frugttræer.
Sundakaguang vejer 1,2-1,7 kg, filippinsk kaguang 1-1,5 kg. Hoved-og-kropslængden er 34-42 cm. Hunnerne er i gennemsnit større end hannerne, hvilket man mener kan skyldes, at de skal kunne svæve med deres unger og derfor har brug for en større svævehud. Halen er kort, blot 2-3 centimeter.
Kaguanger har spidse, krogede kløer, i hvilke de hænger, når de hviler sig på en træstamme eller under grene ifm. fouragering. Kløerne gør dem i stand til at klatre og hænge selv på lodrette træer med glat bark.
Ørerne er små, men øjnene er store og giver dem et godt nattesyn. Øjnene er fremadpegende som hos primater, hvilket giver kaguangerne et binokulært syn. Et binokulært syn opstår, når de to øjnes synsfelter overlapper; i det overlappende synsfelt har dyr med binokulært syn en præcis vurdering af afstand. Det gør kaguangerne brug af under deres glideflugt og landing.
Glideflugt vha. svævehud er opstået talrige gange blandt pattedyr; det ses også hos flyveegern, anomalurer (skælhaleegern) og svævepossummer (pungdyr). Kaguanger har den mest avancerede svævehud af alle svævende pattedyr. Den strækker sig helt til deres fingre, tæer, hals og halespids. Kaguangerne er de eneste svævende pattedyr, der har svævehud selv mellem fingrene og tæerne.
Resultatet er en nærmest kvadratisk ”faldskærm” op til 70 cm bred, som gør kaguangerne i stand til at svæve så langt som 150 meter fra træ til træ. De bruger glideflugt til at komme rundt i skoven og, hvis de skal slippe fra en fjende.
Kaguanger bruger lang tid dagligt på at rengøre flyvehuden for at holde den i god stand, hvilket er afgørende for deres overlevelse. Deres særlige, fremadrettede, rillede fortænder i undermunden er konstrueret til at fungere som en pudsekam.
Kaguanger lever især af blade, særligt friske blade, men inkluderer også anden plantekost såsom frugt, blomsterknopper og plantesaft samt myrer. De hænger normalt på hovedet under grene som dovendyr, når de fouragerer.
Kaguanger er primært nataktive og udelukkende trælevende. Pga. at deres højt specialiserede kropsbygning tilpasset til at svæve og hænge på træstammer er de klodsede, langsomme og sårbare på jorden. De hviler sig enten hængende lodret på en stor træstamme eller, mindre hyppigt, i et træhul.
Med undtagelse at mødre med unger er kaguanger mestendels solitære. Men man har set små grupper på 3-5 individer både fouragere og hvile sammen. Disse grupper består typisk af en enkelt han og en til flere hunner med deres afkom. Hunner og hanner kan soignere hinanden.
Man formoder at hanner er mere eller mindre territorielle og lever sammen med 1-4 voksne hunner.
Pga. deres nataktive og trælevende livsstil er kaguanger svære at studere i naturen, og man ved ikke så meget om deres forplantning. Det afspejles bl.a. i den store usikkerhed omkring, hvor længe de er drægtige; nogle referencer foreslå et halvt år, andre blot 2 måneder. Hunnen får normalt én unge ad gangen, men indimellem tvillinger.
Ungen vejer omkring 36 gram ved fødslen og er bemærkelsesværdigt underudviklet, hvilket har givet sammenligninger med pungdyr. Ungen dier i hele 6 måneder og er 3 år om at nå voksenstørrelsen. Så længe den dier, bliver ungen transporteret rundt af moren, klamrende sig til hendes underside med kløerne under svæveture. Hunnen er i stand til at svæve med en unge, der vejer op til 1/3 af hende selv.
Den længste levetid af kaguanger, man har registreret i fangenskab, er 17 år.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.