Klyster er en ældre betegnelse for indføring af et flydende lægemiddel i endetarmen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af græsk klyzein 'rense, skylle'
Klyster har været anvendt i hele medicinens kendte historie, som regel ved anvendelse af en klystersprøjte, hvormed man kunne indgive rensende eller medikamentelle indhældninger i endetarmen. Behandlingen blev sammen med åreladning brugt ved en lang række sygdomme for at fremkalde udtømning. Denne klystersprøjte, som er fremstillet af tin med en træspids, er blevet benyttet i 1800-tallet i Danmark.
Klyster er en ældre betegnelse for indføring af et flydende lægemiddel i endetarmen.
Ordet kommer af græsk klyzein 'rense, skylle'
Lægemidlet indføres enten ved indsprøjtning med en stor sprøjte (klystersprøjte) eller ved indhældning gennem en blød slange indført i endetarmen, hvorefter væsken løber ind ved hjælp af tyngdekraften. Undertiden benyttes kun kun en lille mængde (klyks), til stimulation og tømning af endetarmen – ofte sættes der dog herved tømning af hele tyktarmen i gang.
Klyster benyttes til fremkaldelse af afføring (lavement) ved indsprøjtning af saltopløsning, olie, vand eller sæbevand. Ved afføringsforstyrrelser, fx på grund af sygdom i nervesystemet, benyttes lavement med lunkent almindeligt vand eller saltvand til kontrolleret at tømme tyktarmen. Ved colitis ulcerosa udbredt til endetarm og noget af venstre del af tyktarmen indhældes lægemidler i form af binyrebarkhormon eller 5-aminosalicylsyre til behandling af betændelsen.
Tidligere fandt anvendelse af klysterer tillige sted ved behandling med saltvand ved store blodtab eller ved at tilføre flydende fødemidler til patienter, der ikke kunne indtage føde ad normal vej.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.