Den hollandske læge Petrus Camper (1722-1789) arbejdede med metoder til udmåling af ansigtets og hjernekassens vinkler og dimensioner. Han anvendte en indirekte metode, hvor han ikke målte på selve kraniet, men indtegnede kraniets eller hovedets profil på et papir, der var inddelt i felter. Herefter optegnede han linjer, hvis mål og hældning kunne bruges til beskrivelse af fysiognomien. Campers ansigtsvinkel, der viser kæbens og underansigtets fremspring i forhold til panden, fik særlig betydning. Den blev af Camper selv og andre personer i samtiden anvendt racistisk til at påvise en fysisk lighed mellem sorte afrikanere og primater, fx chimpanser. Camper lavede en undersøgelse, der viste, at ansigtsvinklen var omkring 100 grader på de fleste græske statuer, 85-90 grader på romerske statuer, 80 grader hos moderne europæere, 70 grader hos asiater, 58 grader hos sorte afrikanere og orangutanger og 42 grader hos haleaber. På baggrund af det mente Camper, at man på skalaen scala naturae kunne placere sorte afrikanere som et mellemtrin mellem aber og hvide europæere.
Camper var dog mindre racistisk end de fleste i sin samtid. Til en forelæsning i 1792 sagde han blandt andet, at beskrivelsen af forskelle på sorte og hvide ofte var præget af æstetiske og kulturelle fordomme. Camper interesserede sig også for hudfarve og årsager til forskelle i denne, og han lavede dissektioner af hud. Han kom frem til, at huden, på trods af farveforskelle, havde samme struktur hos alle individer. Det beskrev han i 1772 i essayet Redevoering over den oorsprong en de kleur der zwarten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.