kvalitativ metode

Undersøgeren betragter oftest ikke sit forskningsfelt som en genstand, et objekt, men derimod som subjekt eller subjekter. Herved opstår en kommunikationsproces mellem forsker og undersøgelsessubjekt.

Kvalitative metoder vægter indlevelse og forståelse mere end de kvantitative metoders vægtning af numeriske talværdier.

De kan bruges fx i en undersøgelse af magtrelationer i en statslig organisation eller virksomhedskultur, dvs. forhold, som består af en unik kombination af fænomener, som ikke umiddelbart kan måles og derefter kvantificeres.

En af de kvalitative metoder er deltagerobservation, hvor forskeren deltager i de sociale aktiviteter, der indgår i selve undersøgelsen. Et andet eksempel på kvalitativ metode er interview af respondenter.

Et eksempel på deltagerobservation er den amerikanske sociolog Erving Goffmans studie af relationerne mellem patienter og medarbejdere på et psykiatrisk hospital fra 1950'erne. Goffman opholdt sig på hospitalet et helt år. I Danmark har bl.a. etnologen Thomas Højrup anvendt dybdegående kvalitative interview til studier af livsformer.

• Sociologiske undersøgelsesmetoder
• sociologi
• klinisk forskning