Kalender/ludi
Ludi blev angivet på de romerske kalendere, som er overleveret epigrafisk. Her er det et udsnit af en kalender fundet i Antium syd for Rom.
Af .

Ludi er en fællesbetegnelse for offentlige festspil og lege i Romerriget.

Faktaboks

Etymologi

latin, flertal af ludus 'spil, leg

De vigtigste festspil

De årlige officielle religiøse fester i Rom omfattede fra midten af 200-tallet f.v.t. også hestevæddeløb, ludi circenses, og skuespil, ludi scaenici, der i kejsertiden var mimer og pantomimer.

Den vigtigste fest, Ludi Romani eller Ludi Magni, blev afholdt til ære for Jupiter, Juno og Minerva. Her var hovedbegivenheden hestevæddeløb i Circus Maximus, mens skuespil dominerede fx Ludi Apollinares til ære for Apollon.

Antallet af ludi voksede stærkt fra 57 dage i 100-tallet f.v.t. til 177 dage i midten af 300-tallet e.v.t.

Organiseringen af ludi

Embedsmænd havde ansvaret for afholdelsen af de officielle ludi, og de betalte selv de fleste udgifter i forsøget på at skabe sig popularitet. Private kunne også give ludi til ære for afdøde slægtninge, og i disse uofficielle lege kunne der indgå gladiator- og dyrekampe.

Læs mere i Lex