menneskehandel

Menneskehandel er et globalt fænomen, hvor menneskehandlere udnytter individer i sårbare situationer for egen vindings skyld. Ofre for menneskehandel er ofte udsat for forskellige former for tvang, der fastholder dem i en position, hvor de udnyttes. Det kan fx være fysisk vold, indespærring, eller mere subtile metoder som gæld og trusler mod dem eller deres familier. Bagmændene kan udnytte, at ofrene kommer fra fattige kår, eller at de er i en sårbar position uden job eller uddannelse og med ansvar for at forsørge børn og familie.

Ofre for menneskehandel kan komme fra hele verden, herunder fra fattige lande i det globale syd som Afrika og Latinamerika eller fra Østeuropa. Menneskehandel indebærer dog ikke nødvendigvis, at ofrene krydser landegrænser; de kan også blive udnyttet inden for deres eget land eller flyttet fra by til by.

Danmark har forpligtet sig til at følge en række internationale konventioner, der kræver, at menneskehandel kriminaliseres, og at støtte og bistand ydes til ofre for menneskehandel. Den danske lovgivning om menneskehandel er beskrevet i Straffelovens § 262 a. Ifølge denne paragraf er det strafbart at rekruttere, transportere, overføre, modtage eller huse en person med henblik på udnyttelse gennem tvang, trusler, bedrag, udnyttelse af en sårbar situation, misbrug af magt eller afhængighed.

I dansk lovgivning læner vi os tæt op ad FN’s definition af menneskehandel, som beskrevet i FN's såkaldte Palermo-protokol. Palermo-protokollen er et tillæg til FN-konventionen imod organiseret kriminalitet over grænserne, som blev underskrevet af 120 lande i år 2000, herunder Danmark. Ifølge protokollen er menneskehandel defineret som rekruttering, transport, overførsel, skjulning eller modtagelse af en person gennem brug af magt, trusler, bedrageri eller udnyttelse af en sårbar situation med det formål at udnytte personen. Denne udnyttelse kan være seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller handel med organer.

Palermo-protokollen understreger, at det ikke betyder noget, om personen har givet samtykke, hvis der er brugt tvang. Når det gælder børn under 18 år, anses det altid for menneskehandel, hvis de bliver udnyttet, også selvom der ikke er anvendt tvang. Her er det tilstrækkeligt, at der er sket en handling med det formål at udnytte barnet, eksempelvis til at sælge narkotika eller arbejde under uacceptable forhold.

“Hvid slavehandel” er en forældet betegnelse for dele af det, vi i dag kalder menneskehandel. Hvid slavehandel refererer til en frygt, som var udbredt i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, især i Europa og Nordamerika, for en bestemt form for menneskehandel, nemlig kidnapning og tvungen prostitution af hvide kvinder. Frygten for hvid slavehandel opstod i en tid med stigende moralpanik over kvinders sikkerhed og seksuel udnyttelse, og betegnelsen blev brugt til at beskrive forestillingen om, at unge, hvide kvinder blev bortført eller lokket ind i prostitution, ofte under tvang eller falske løfter om arbejde eller ægteskab.

Begrebet hvid slavehandel var overdrevet og nogle gange sensationaliseret, hvilket afspejlede samtidens racemæssige og seksuelle bekymringer snarere end en nøjagtig beskrivelse af en udbredt praksis. Den såkaldte hvide slavehandel blev ofte brugt som argument for at indføre strengere love om prostitution og til at begrænse kvinders bevægelsesfrihed under dække af beskyttelse. Dette fænomen blev også brugt som et politisk redskab til at opretholde sociale normer og til at regulere kvinders opførsel og seksualitet på den tid.

Moderne studier af menneskehandel ser i stedet bredere på emnet og inkluderer alle køn og etniciteter, idet de fokuserer på den faktiske udnyttelse og tvang, som mange individer oplever på tværs af forskellige sektorer og lande.

• prostitution

• Doezema, Jo. (2000). "Loose Women or Lost Women? The Re-emergence of the Myth of White Slavery in Contemporary Discourses of Trafficking in Women." Gender Issues, 18(1), 23-50. https://link.springer.com/article/10.1007/s12147-999-0021-9