missiler

Missiler er militære raketter, der styres mod målet ved fjernstyring og/eller interne styresystemer.

Udviklingen af missiler tog et stort spring fremad under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne først udviklede V-1, som i princippet var et førerløst fly, og senere V-2, som var et ballistisk missil. Efter krigen accelererede udviklingen af disse våbentyper, som var billigere end fly, ikke krævede piloter og havde talrige muligheder inden for moderne krigsførelse.

Moderne missiler varierer meget i anvendelse, størrelse og rækkevidde fra store interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) med et eller flere nukleare sprænghoveder til små bærbare missiler, der er beregnet til skulderaffyring mod fx fly eller pansrede køretøjer.

Missilet kan være aerodynamisk med bæreflader (vinger e.l.), hvilket giver mulighed for flyvekarakteristika som et fly, eller det kan være helt uden bæreflader og dermed tvunget til at følge en ballistisk bane. Begge typer kan have jet- eller raketmotorer til fremdrift under flyvningen mod målet.

Missiler inddeles efter affyringsplatform og målets beliggenhed i fire hovedtyper: jord-til-jord, jord-til-luft, luft-til-luft og luft-til-jord, hvor begrebet jord (engelsk surface 'overflade') også indbefatter sø- og undervandsbaserede affyringsplatforme (som ubåde) og mål. Rækkevidden varierer fra få kilometer (taktiske missiler) til mere end 7.000 km (interkontinentale missiler).

Styresystemerne kan være enten aktive, dvs. baseret på fx radar eller sonar, passive, baseret på fx inertinavigation eller sensorer, der registrerer infrarød udstråling, eller fjernstyrede ved hjælp af radiosignaler fra jordstationer, skibe, fly og satellitter. Krydsermissiler som det amerikanske Tomahawk kan desuden ved hjælp af computere med indkodede landkort ved sammenligning og mønstergenkendelse følge ruter, der ellers kun kan klares med lavtgående fly.

Sprænghovederne afhænger af det mål, missilet er beregnet til at bekæmpe, og går fra små konventionelle sprængladninger til ødelæggelse af fx pansrede køretøjer til nukleare sprængladninger med en sprængstyrke på flere megaton. Dem kan der være flere af i visse interkontinentale missiltyper (flerhovedede missiler eller på engelsk Multiple independently targetable reentry vehicle, forkortet MIRV).

Antallet af missiltyper er stort. Der findes 300-400 forskellige med talrige varianter, og mange lande deltager i kapløbet om udvikling af stedse mere sofistikerede missiler. Kravene til moderne missiler er først og fremmest en stor grad af træfsikkerhed, således at sprænghovedet kan placeres så effektivt som muligt og med mindst mulig skadevirkning, hvor det ikke ønskes. Ligeledes er der krav om stor mobilitet, så missilenheden hurtigt kan flytte sig før og efter affyringen og derved minimere risikoen for selv at blive mål for et angreb.

Nedrustningsbestræbelserne under og efter den kolde krig har bl.a. omfattet krav om ikke-spredning af missiler til fremføring af masseødelæggelsesvåben samt en kraftig reduktion i antallet af interkontinentale missiler og en fuldstændig fjernelse af flerhovedede nukleare våben.