Molasse, geologisk udtryk for sentertiære, bløde, grønlige sandsten og ledsagende mergler samt konglomerater, som er dannet af nedbrydningsprodukter fra de voksende Alper og nu opbygger Den Schweiziske Højslette.

Faktaboks

Etymologi
Ordet molasse kommer af fransk mollasse, af mou 'blød', latin mollis.

Udtrykket anvendes også om tilsvarende aflejringer afsat i slutningen af opfoldningen af andre og ældre bjergkæder.