Alperne

Alperne strækker sig i en bue gennem seks lande: Vestalperne løber fra Middelhavet nordpå gennem det sydøstlige Frankrig og nordvestlige Italien mod øst gennem Schweiz til Liechtenstein. Østalperne udbreder sig fra det østligste Schweiz gennem Østrig til Wien og omfatter dele af Norditalien og det sydlige Tyskland (Bayern). Sydalperne omfatter De Lombardiske Alper og Dolomitterne i Norditalien.

De højeste bjergkæder i Alperne findes i Vestalpernes centrale del. Her ligger Mont Blanc (4810 m) og Monte Rosa (4634 m) som de højeste toppe.

Snegrænsen ligger i højder mellem 2400 m og 2700 m alt efter soleksponeringen. 2 % af det samlede areal er dækket af gletsjere; den 25 km lange Aletschgletsjer er den største. Flere af Europas store floder udspringer i Alperne, således Rhône og Rhinen, hvis udspring ligger kun 20 km fra hinanden, Po samt flere af Rhinens og Donaus vigtigste bifloder — Aare, Lec, Isar, Inn og Salzach.

Alperne er en kollisionsbjergkæde dannet i perioden Kridt til Tertiær (for 110-5 mio. år siden) ved Europas sammenstød med Adria, et mikrokontinent, løsrevet fra det afrikanske kontinent i Jura (for 150 mio. år siden), og som under rotation er blevet presset ind i Europa. Ved kollisionen blev kæmpemæssige flager, De Helvetiske og Penniniske Napper, opbygget af materiale fra den europæiske plade, skubbet mod nord. I Østrig er napperne skjult under De Østalpine Dækker, overskudte dæklag af sedimenter og krystallinsk sokkelmateriale fra Adria-kontinentet. Oven på disse ligger De Nordlige Kalkalper. I Engadiner og Tauern "vinduerne" rager de underliggende Penniniske Napper op gennem De Østalpine Dækker. Sydalperne med Dolomitterne tilhører også Adria-kontinentet, men er skubbet op mod syd.

Det Insubriske Brud (IB) adskiller Vest- og Sydalperne. Mod nord begrænses Alperne af Molassebassinet, der er opfyldt af nedbrydningsprodukter (molasse) fra de opfoldede Alper. Jurabjergene er i den sidste fase af den alpine foldning foldet op nordvest for Molassebassinet. Mod syd er Adria-kontinentet begravet dybt under Poslettens unge molasseaflejringer.

Alperne hæver sig 0,5-2 mm pr. år, mest ved Chur, og dette, tillige med hyppige jordskælv, tyder på, at sammenpresningen af Alperne stadig foregår.

Alperne var nedisede under de kvartære istider. Glacialteorien om de store kvartære nedisninger blev opstillet i 1840 af Louis R.J. Agassiz netop ud fra studier af alpine gletsjere og moræner.

Alperne har talrige "fattige mineralforekomster". Der brydes magnesit, talk, dolomit, gips, kaolin, bygningssten, ler, sand og grus og kalksten til cement; tidligere også kul og brunkul. I Østalperne desuden grafit og metalliske råstoffer (jern, bly, zink og wolfram). Olie- og gasforekomster er knyttet til Molasse- og Wienerbassinet i Østrig samt til Posletten.

Alperne spiller en vigtig rolle for klimaet i store dele af Europa. De fungerer som barrierer, der hindrer den fugtige og kølige luft fra nordvest i at trænge videre sydpå.

Omvendt er de en hindring for de varmere mediterrane luftmassers fremtrængen mod nord. Sidst på vinteren og om foråret kan varme og tørre fønvinde forårsage pludselig og voldsom snesmeltning, hvilket får bække og floder til at svulme med evt. oversvømmelser og store skader til følge. Flere dages vedvarende kraftige regnskyl kan have samme effekt.

Gemse, alpestenbuk og alpemurmeldyr er typisk alpine pattedyr, og alpealliken er en af de mest karakteristiske fugle. Desuden findes mange arter insekter og små landdyr, der kun lever i Alperne; de er endemiske for området.

Alperne er hjemsted for flere dyr og planter, der også findes i det arktiske område, fx fjeldrype og flere dagsommerfuglearter. Alpernes planteliv har mange træk fælles med andre alpine områders flora og er nærmere beskrevet i alpin vegetation.

I Alperne er udnyttelsen af vandkraft betydelig. Mange dale har vandreservoirer, hvorfra vandet gennem rør ledes til kraftværkerne. En af de største reservoirsøer ligger ved Grossglockner-massivet i Østrig, der forsyner værket ved Kaprun.

Elektriciteten fra disse værker spiller en væsentlig rolle for Alpelandenes energiforsyning: Østrig og Schweiz henter lidt over halvdelen af deres elforsyning fra vandkraft (2004). For Frankrigs og Italiens vedkommende udgør vandkraft hhv. en sjettedel og en ottendedel af energiforsyningen.

Tidligere var alpedrift det dominerende erhverv. Det er en landbrugsform, der udnytter bjergskråningerne til græsning i forskellig højde alt efter årstiden, svarende til det skandinaviske sæterbrug. Hver gård var på det nærmeste en selvforsynende enhed.

• Pyrenæerne
• Frankrig – geografi
• Italien – geografi
• Liechtenstein
• Schweiz – geografi
• Spanien – geografi
• Tyskland – geografi
• Østrig – geografi