Af renæssancens ændrede natursyn sammen med de religiøse stridigheder mellem katolikker og protestanter, som fik mange til at sætte spørgsmålstegn ved, om Gud egentlig blandede sig i verdens gang, fulgte den rationalistiske naturret (latin ratio 'fornuft'). Denne naturretsopfattelse så i højere grad naturen som materie og byggede retstænkningen på fornuftsprincipper. Hollænderen Hugo Grotius betragtes som grundlæggeren af den rationalistiske naturret med sit værk om krigens og fredens ret (De jure belli ac pacis, 1625). Det vigtigste naturretlige princip er ifølge Grotius, at aftaler skal holdes (latin pacta sunt servanda), hvilket udgør grundlaget for samfundspagtens bindende kraft. Samuel Pufendorf var senere i 1600-tallet i højere grad end Grotius påvirket af Descartes' matematiske beskrivelse af den fysiske verden. I hovedværket om natur- og folkeretten (De jure naturae et gentium, 1672) bygger Pufendorf på naturvidenskabens principper, navnlig den såkaldte deduktive metode, som han lånte fra matematikken. Mennesket er ifølge Pufendorf ude af stand til at eksistere uden andres medvirken til det fælles bedste. Det er derfor nødvendigt, at ethvert menneske forholder sig til andre, således at ingen har grund til at ønske at skade det. Af dette nødvendige fællesskab udspringer den fundamentale naturlige lov, der siger, at mennesket, såfremt det står i dets magt, over for andre skal fremelske og bevare en social indstilling, som er fredelig og til enhver tid gunstig for den menneskelige natur.
I Danmark-Norge fik Pufendorfs retstænkning stor indflydelse både gennem den danske oversættelse fra 1742 af hans kompendium i naturret, der udkom i 1673, og gennem Ludvig Holbergs værk Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab (1716), der blev en almindelig, tilgængelig fremstilling på dansk af de fremherskende naturretssystemer. Holberg skriver, at han bygger på Grotius, Pufendorf og Thomasius, men det var navnlig Pufendorfs system og grundstruktur, han overtog.
Op gennem 1800- og 1900-tallet tog retstænkningen en positivistisk vending; den stillede sig afvisende over for naturret og tilstræbte i stedet en neutral og "videnskabelig" beskrivelse af den positive ret. Hos den danske retspositivist Alf Ross beskrives naturret som moderne retstænknings egentlige fjende, fordi den sammenblander ret og moral.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.