Et operativsystem er det første program, der indlæses, når en computer starter, og som giver brugeren og de efterfølgende programmer adgang til computerens resurser.
OS
styresystem
Ved hjælp af et operativsystem kan nye anvendelser (programmer) installeres og udføres på computeren, og ved hjælp af operativsystemet administreres opbevaringen af de data, de forskellige anvendelser bearbejder.
Det er operativsystemet, der muliggør forskellige kørselsformer på computere, fx interaktiv betjening eller automatisk drift.
Den mest brugte kørselsform på en pc er interaktiv betjening, hvor brugeren manuelt starter og afbryder de forskellige anvendelser. På større computere, som benyttes til løsning af tidskrævende opgaver som fx produktionsplanlægning og budgetsimuleringer, igangsættes kørslen af de enkelte anvendelser normalt automatisk af operativsystemet. Det sker ud fra en opgavebeskrivelse, som udformes af brugeren og anbringes i en såkaldt jobkø, administreret af operativsystemet.
Ved den interaktive betjening formidles brugerens ønsker til operativsystemet oftest igennem en grafisk brugergrænseflade (fx i Windows), hvor skærmen viser et stiliseret skrivebord (desktop), hvorpå der er anbragt ikoner. Brugeren kan via ikonerne aktivere de forskellige anvendelser, fx udskrive en tekst ved med musen at trække ikonen for den lagrede tekst hen på ikonen for printeren; operativsystemet klarer de mange detaljer i overførslen af tekstens tegn til printeren. Ved interaktiv betjening kan brugerens ønsker også udtrykkes tekstligt i form af kommandoer, som så fortolkes og udføres af operativsystemet (fx i DOS). Ved automatisk drift benyttes oftest tekstkommandoer til at beskrive brugerens ønsker.
Set fra anvendelsesprogrammerne udgør et operativsystem det software-grundlag (platform) af operationer, som kan benyttes ved udformingen af programmerne. Operationerne aktiveres ved såkaldte systemkald, anbragt blandt programmets øvrige operationer. Operativsystemets operationer stiller således en virtuel (ikke-fysisk) maskine til anvendelsesprogrammørens rådighed, så programmøren fx kan starte kørsel af flere programmer samtidigt, som om computeren har mange processorer; operativsystemet sørger for, at de aktive programmer skiftes til at køre på processoren (time-sharing). Også lageret sørger operativsystemet for at dele imellem de aktive programmer, så den enkelte programmør kan udforme programmet, som om ét stort lager er til rådighed — oftest større end computerens fysiske lager. Operativsystemet sørger for, at de dele af programmer og data, som er i brug i øjeblikket, befinder sig i det fysiske lager, mens alle aktive programmer og tilhørende data er anbragt på et baggrundslager (swapping eller paging). Et program kan også opbevare data på et baggrundslager (harddisk eller cd-rom) ved at oprette en navngiven fil og overføre data til og fra baggrundslageret ved at udføre skrive- og læseoperationer på denne fil. Operativsystemet administrerer filerne ved at have et (eller flere) kataloger med filnavne og oplysninger om, hvor de enkelte filers data befinder sig på baggrundslagrene. Endelig har operativsystemet operationer, som muliggør programmernes adgang til computerens ydre enheder. Fx kan et program via operativsystemet læse de enkelte 16 bit-samples, som udgør et musikstykke indspillet på en cd, og overføre disse til computerens højttalere, uden at programmøren behøver at kende detaljerne i cd-afspillerens hardware eller i lydkortet.
Udviklingen af operativsystemer begyndte med specialiserede systemer til de enkelte computere såsom OS/360 til IBMs 360-serie af mainframes i 1970'erne. Også de første operativsystemer til minicomputere og pc'er var specialiserede, fx UNIX til DECs PDP 11 eller DOS til Intel-baserede maskiner. På tværs af de forskellige operativsystemer har der efterhånden fundet en vis standardisering sted, så man på de fleste platforme finder systemkald til filhåndtering, lageradministration og samtidig programafvikling. Dette har muliggjort formindskede programmeringsomkostninger ved flytning af anvendelser fra en platform til en anden. Det er derfor muligt for softwareproducenter at udgive det samme program til flere platforme samtidigt. Den teknologiske udvikling, fx med tilkobling af computere til højhastighedsnet og multimedie-enheder, nødvendiggør dog en stadig udvikling af operativsystemerne.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.