pandekage

Pandekagen er ikke opstået ét sted, men må betragtes som en praktisk og nem tilberedning af flydende dej på en varm pande, og den optræder i en eller anden form i mange kulturer. I den vestlige verden er der tale om en flad kage på en dej af mel, mælk og æg bagt på en pande eller en dertil indrettet bageplade smurt med fedtstof.

De første skriftlige kilder, som nævner pandekager, stammer fra oldtidens Grækenland, hvor digtere som Kratinos og Magnes i 400-tallet f.v.t. nævner det flade bagværk. "Så kom rygende varme kager, direkte fra ilden, og han skar dem ud og gav hver mand hans portion. Disse blev kaldt teganites," skriver Magnes om kagerne, hvis navn var afledt af tagenon – 'stegepande' på græsk.

I Danmark kendes pandekager fra 1400-tallets kogebøger, og pandekagebagning ses på nederlandske malerier fra 1500-tallet.

Før hvedemel blev almindeligt i Danmark, blev pandekager som regel fremstillet af sigtet rugmel, bygmel eller af boghvedemel. Råmælkspandekager var særligt gode, og de blev lavet af mælk fra en ko, som lige havde kælvet.

Pandekager forbindes med en dejlig sød spise, og de indgår i flere børnehistorier.

Pandekager er yndlingsspisen for tegneseriefiguren Rasmus Klump, mens Peter Plys er særdeles glad for pandekager med masser af honning på. I brødrene Grimms eventyr om Hans og Grete er heksens hus beklædt med pandekager

• crepe
• klatkage
• Peter Plys
• Rasmus Klump