parallelsamfundsliste

Parallelsamfundslisterne er lister, der hvert år offentliggøres den 1. december. Indtil 2021 var de kendt under navnet ghettolisterne. De udsatte boligområder i Danmark, der figurerer på listerne, udpeges ud fra en række sociale, økonomiske og kriminalitetsmæssige problemer.

Historien bag parallelsamfundslisterne

Problemer i fx boligområderne Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense og Tingbjerg i København førte til, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2004 nævnte danske ghettoer i sin nytårstale. Regeringen nedsatte efterfølgende et såkaldt ghettoudvalg (kaldet Programbestyrelsen), der i 2008 kom med 15 anbefalinger.

I statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale til Folketinget i oktober 2010 blev emnet igen taget op, og regeringen lancerede en ghettostrategi. Den har bl.a. ført til indførelse af en ghettodefinition i Lov om almene boliger (Almenloven) i december 2010, og at Integrations-, Udlændinge- og Boligministeriet offentliggør en liste over danske ghettoområder, der opdateres hvert år i december. Fra 2022 er det Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der udsender listerne.

Kriterierne

Formålet med ghettostrategien er at mindske antallet af boligområder, der opfylder kriterierne for at betegnes udsatte boligområder eller parallelsamfund. Siden 2021 har man i stedet for ghettoområde brugt benævnelsen parallelsamfund.

Udsat boligområde

Definitionen af et udsat boligområde er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af de følgende kriterier yderligere skal være opfyldt: At mindst 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarked eller i uddannelse. At andelen af tidligere straffede beboere er mindst 3 gange højere end landsgennemsnittet. At mindst 60 procent af beboerne har grundskolen som højeste uddannelse. At beboernes gennemsnitlige indkomst er mindre end 55 procent af regionsgennemsnittet.

Parallelsamfund

Et parallelsamfund defineres som et udsat boligområde, hvor mere end 50 % af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Antal boligområder på parallelsamfundslisterne

Antallet af boligområder, der kan defineres som parallelsamfund og som udsatte boligområder, opgøres årligt. Opgørelsen for 2022 viste for tredje år i træk et fald i antal af boligområder, der opfyldte kriterierne.

Et af de udsatte boligområder, hvis problemer var blandt årsagerne til det politiske fokus i de første årtier af 2000-tallet, Tingbjerg, blev i 2022 helt fjernet fra den årlige opgørelse over parallelsamfund bl.a. på baggrund af en generel indkomstforhøjelse blandt beboerne og et fald i kriminaliteten i området.

Parallelsamfundslisten 2022

Antallet af udsatte boligområder var 17 i 2022, hvilket var tre færre end i 2021, hvor 20 boligområder blev defineret som udsatte. Antallet af parallelsamfund var faldet fra 12 til 10.

Parallelsamfundslisten 2023

I 2023 vendte det billede dog igen, idet listen over parallelsamfund igen inkluderede 12 boligområder. Mjølnerparken i København var udgået af listen, mens tre nye områder var inkluderet, nemlig Vejleåparken i Ishøj, Motalavej i Slagelse og Skovgårdsparken i Aarhus.

Parallelsamfundslisten 2024

Parallelsamfundslisten for 2024 inkluderer 8 boligområder. Der er ikke kommet nye boligområder på listen. De fire udgåede boligområder tæller de tre boligområder, der blev inkluderet på listen i 2023 samt boligområdet Nørager/Søstjernevej i Sønderborg. Alle fire boligområdet er ligeledes udgået af listen over udsatte boligområder. På denne liste figurerer i 2024 i alt 12 boligområder, hvoraf otte altså også betegnes parallelsamfund.

Tre af de otte boligområder på parallelsamfundslisten i 2024 opfyldte tre af kriterierne, der definerer et udsat boligområde, foruden at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande oversteg 50 % af beboerne. Nemlig Vollsmose i Odense og de Aarhusianske boligområder Bispehaven og Gellerupparken.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Danmark efter 1945

Kirsten Benn Lykkebo

Cand.mag.