Amerikansk pika i gang med at indsamle vegetation til sit vinterforråd.
Pikaer (også kaldet pibeharer) er en familie af pattedyr tæt beslægtede med harerne og kaninerne. De lever i Asien og Nordamerika, mestendels i bjerge, hvor de forekommer i op til 6.400 meters højde. De har en særlig adfærd med at opbygge vinterforråd af planter, der hjælper dem med at overleve de barske vintre i bjergene. Der findes 29 arter.
pibeharer
Pikaerne udgør familien Ochotonidae og placeres alle i slægten Ochotona. Pikaerne hører hjemme i ordenen Lagomorpha sammen med harerne og kaninerne. Man kalder medlemmer af denne orden for lagomorfer. Lagomorferne er en søstergruppe til gnaverne (ordenen Rodentia).
Her følger de 29 arter af pikaer.
Syvogtyve arter af pikaer lever i Asien, hvoraf de 20 forekommer i Kina. De sidste to arter findes i det vestlige Nordamerika. Den vestlige grænse for pikaernes udbredelse er Iran (vestasiatisk pika) og Volgafloden og Uralbjergene i Kasakhstan og Rusland (steppepika og nordlig pika). Steppepikaen var tidligere udbredt helt til England og Danmark. De nordligst udbredte arter er nordlig pika og tajgapika, der lever i den sibirske tajga, og amerikansk halsbåndpika, som er udbredt i Alaska og det nordvestlige Canada.
Alle pikaer er bjerglevende på nær steppepikaen, der i en del af sit udbredelsesområder lever på lavlandsstepper. Elleve arter forekommer i op til mindst 4.000 meters højde, 4 af disse i op til 5.000 meters højde eller mere. Storøret pika er blevet registreret i 6.400 meters højde, hvilket gør den til en af verdens allerhøjest levende pattedyr. Pikaernes habitater inkluderer halvørken, alpin ørken, stepper, subalpine enge, bjergtundra og bjergskov.
Pikaerne overordnet har en hoved-og-kropslængde, der spænder fra 11-26 cm og en vægt på 40-360 gram. De er tætbyggede, kortbenede, haleløse og rundørede. Af form og størrelse minder de mere om marsvin og hamstere end om deres nære slægtninge, de langørede kaniner og harer. Pikaernes for- og bagben er nogenlunde lige lange i kontrast til kaniner og harers kraftigt forlængede bagben. Pikaer har fem tæer på forpoterne og fire på bagpoterne. Sålerne på bagpoterne er dækket af kraftig pels. Med deres korte ben og krumme kløer er pikaer adrætte klippeklatrere.
Pelsen er relativt lang og blød, især vinterpelsen – pikaer fælder to gange om året. De er typisk grålige eller brunlige. Nogle arter har en rød sommerpels, men skifter til en mere diskret vinterpels. Hos mange arter ses meget mørke (melanistiske) individer.
Der er ikke særlig forskel på hunner og hanner, hverken hvad angår størrelse eller farve, og pikaer er derfor svære at kønsbestemme i felten. Selv det at artsbestemme pikaer kan være udfordrende, da mange arter ligner hinanden.
Pikaer har veludviklede knurhår, der afhængigt af arterne kan måle fra 4-9 cm.
Som kaniner og harer er pikaer generalistiske planteædere. De foretrækker friskt grønt plantemateriale, der typisk dominerer sommerkosten sammen med blomster og bær. Men om vinteren, hvor grønt er en mangelvare, æder de anden vegetarkost som fx bark, skud og kviste fra unge træer og buske, rodknolde, blomsterløg, svampe, mosser og laver.
Mange pikaer klarer sig igennem vinteren takket være vinterforråd i form af såkaldte høstakke bestående af tørrede plantedele. De begynder med stor energi at opbygge disse forråd midt på sommeren. Høstakkene placeres i ly, fx under klipper eller i jordhuler, og kan indeholde fra under 100 gram til hele 20 kg plantemateriale. Ikke alle arter af pikaer opbygger vinterforråd; det gælder fx ikke storøret pika og gærdepika.
Hos amerikansk pika har man ifm. opbygningen af vinterforråd observeret en pudsig adfærd, kleptoparasitisme. De stjæler ufortrødent af naboernes høstakke, typisk fra individer af det modsatte køn.
Lagomorfer (altså harer, kaniner og pikaer) har udviklet en særlig strategi for at udnytte deres planteføde bedst muligt. De lader føden passere to gange igennem deres fordøjelsessystem. Plantemateriale indeholder store mængder cellulose, som ingen pattedyr har været i stand til at udvikle enzymer, der kan fordøje. Men lagomorfer har en forstørret blindtarm indeholdende bakterier, som er specialiserede i at nedbryde cellulose. Efter at føden har været igennem en fermenteringsproces i blindtarmen, producerer lagomorferne nogle små, fugtige, sorte ekskrementer, kaldet cecotroper. Dem æder lagomorferne, så deres fordøjelsessystem får lejlighed til at udnytte planteføden en gang til, efter at den er blevet fermenteret af bakterierne. Når føden kommer ud af lagomorferne for anden gang, er det som tørre brune kugler, der ikke ædes.
Udover at æde deres cecotroper med det samme, kan pikaer også deponere dem i deres vinterforråd.
Pikaer inddeles i fem typer, hvad angår deres habitatpræferencer, og om de selv graver huler eller ej:
De fleste pikaer er dagaktive, men i parringstiden, og når de opbygger vinterforråd, kan de forlænge deres aktivitetsperiode til efter mørkets frembrud. Pikaer går ikke i vinterhi. Arter i områder, hvor der ligger et tykt lag sne om vinteren, kan grave vinterhule og et gangsystem under sneen.
Der findes både sociale og asociale pikaer. Sociale arter kan leve i tætte familiegrupper med et voksent par og deres unger. De soignerer og gnubber snuder med hinanden og sidder helt tæt sammen. Hos asociale pikaer kan en han og en hun have mere eller mindre overlappende leveområder og være fælles om at forsvare et territorium, men ellers omgås de ikke videre. Her er der tale om ”åbne parforhold”, der ofte involverer parringer med individer udefra.
Begge køn vil forsøge at jage fremmede ud af deres territorium. En territorieholder, der forfølger en indtrængende, kan forsøge at bide den i ryggen eller bagenden. Forfølgelser kan udvikle sig til ”boksekampe”, hvor kombattanterne står op på bagbenene og uddeler lussinger til overkroppen og hovedet af hinanden.
De vigtigste kommunikationsformer for pikaer er vokaliseringer og duftsignaler. De udstøder ofte pibe- eller fløjtelyde, deraf deres alternative navn pibeharer. Disse korte kald bruges både til at afmærke territoriet og til at advare om fare. Hos amerikansk pika ændrer frekvensen af advarselskaldende sig alt efter, om det er en stor eller lille fjende, der nærmer sig. I parringstiden udstøder hannerne længere kald, der omtales som sang.
Pikaer duftmarkerer deres territoriegrænser ved at gnubbe kirtler, der sidder bagest på kinden, mod sten og klipper.
Pikaernes drægtighed varer 21-30 dage, og kuldstørrelsen ligger på 1-13, dog typisk 3-6. Hvor store kuld og hvor mange kuld om året, de får, varierer mellem arterne. Gravende pikaer såsom daurisk og sortlæbet pika får op til fem kuld om året, og hunnerne af disse arter kan blive gravide lige efter, at de har født.
Ungerne fødes med lukkede øjne. Sten- og klippeassocierede arter føder unger med pels, mens gravende pikaer får nøgne unger. Ungerne vokser hurtigt. De afhænger kun af deres mor i 2-4 uger og opnår voksenstørrelse efter 3-4 måneder. Ungerne forlader typisk deres forældres territorium når yngletiden er overstået eller ud på vinteren. Små søskende leger tit, bl.a. ved at bokse.
Man har registreret maksimale levetider for pikaer på 4-7 år.
De ældste fossiler af pikaer stammer fra sen Oligocæn (den geologiske epoke for 34-24 mio. år siden) i det indre Asien. De dukkede op i Europa lidt senere i Oligocæn. Den største diversitet af pikaer kendes fra Miocæn (epoken for 24-5 mio. år før nu), hvor der eksisterede omkring 18 slægter, deraf to i Afrika.
To knogler fra steppepika er fundet i Vendsyssel og dateret til 13.600-13.100 år før nu.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.