politisk forlig

Et politisk forlig er en aftale om politik indgået mellem partier i Folketinget. Et forlig indgås som oftest mellem regeringen og dens partier sammen med partier i oppositionen.

Et politisk forlig forpligter

I et forlig forpligter forligspartierne sig til at forsøge at gennemføre det politiske indhold, de er blevet enig om. Forligene er dermed en stemmeaftale, der sikrer regeringen støtte til lovforslag på forhånd. De politiske forlig forpligter også partierne over tid. Så længe de gælder, skal forligspartierne typisk være enige for at ændre i aftalen. Tit har forlig også følgegrupper med repræsentanter for forligspartierne.

Spilleregler og forligsbrud

Over tid har der udviklet sig en række spilleregler for forligene. De regler bygger alene på normer, som respekteres af de politiske partier. De er dermed ikke juridisk bindende. De er hverken nævnt i Grundloven eller Folketingets forretningsorden. Alligevel er forligsbrud sjældne.

Nogle forlig har en udløbsdato. Andre gælder, indtil de bliver opsagt forud for et valg, eller indtil partierne bag forliget mister deres flertal. I 2021 optalte Finansministeriet 115 gældende forlig.

Aftaleteksten

De fleste forlig har en aftaletekst. Den specificerer det politiske indhold og også ofte nogle procedureregler. Forligsteksternes længde er steget over tid.

Brede og smalle forlig

Det kan skifte fra område til område, hvilke partier, som er med. Partierne tæt på midten er ofte med. Det gælder også partier på samme fløj som regeringen. Forlig indgået hen over midten kan derfor vare i mange år, selvom der sker et regeringsskifte eller bliver afholdt valg. Den type brede forlig er med til sikre stabilitet om store beslutninger som offentlige byggerier, pensioner eller grøn omstilling. Velfærdsaftalen fra 2006 regulerer bl.a. udviklingen i pensioner mange år frem. Det varierer efter de parlamentariske forhold, hvor mange forlig som er brede eller smalle.

Kritik af lukkede processer

Politiske forlig bliver dog også kritiseret for at skabe lukkede processer, der afskærer offentligheden, eksterne parter og Folketinget fra politiske beslutninger. Det skyldes, at regeringen har forhandlet på forhånd, inden der kommer et lovforslag, der kan blive sendt i offentlig høring, og inden forslaget bliver fremsat for Folketinget. Det er regeringen, som selv bestemmer, hvilke partier den vil samarbejde med, inden den indgår et forlig. I Folketingets lovgivningsproces indgår derimod alle partier.

Forlig er også blevet kritiseret for at flytte kontrol af regeringen væk fra Folketinget over til forligspartier, som mødes i lukkede rum. Forhandlingerne om politiske forlig foregår som hovedregel i ministerierne mellem ordførere fra partierne og en minister. Forligene påvirker også arbejdet i centraladministrationen, hvor embedsværket må balancere mellem hensyn til den siddende minister og regering samt til forligspartierne på et givent område.

De politiske forligs historie

De politiske forlig kan som fænomen spores langt tilbage i dansk politisk historie. Det gælder f.eks. Kanslergadeforliget. Forsvarsforlig kan også spores langt tilbage som en område, hvor forlig ofte har fulgt efter hinanden. Flersagsforlig går på tværs af flere politiske områder. De årlige aftaler om finansloven har vist sig som en anledning til at indgå flersagsforlig.

Traditionen i andre lande

I Norge og Sverige findes der også politiske aftaler mellem regerings- og oppositionspartier, som kan minde om forligene i Folketinget. De norske har dog mere karakter af stemmeaftaler, mens de svenske er sjældnere og ikke med et lige så udviklet sæt af normer. Andre lande med hyppige mindretalsregeringer – som Spanien eller Canada – har ikke udviklet tilsvarende styringsredskaber.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Folketinget og parlamentarisme generelt

Flemming Juul Christiansen

Lektor , Roskilde Universitet