sekretin

Peptidet består af 27 aminosyrer og ligner i strukturen gastric inhibitory peptide (GIP), glucagonlignende peptid (GLP) og vasoaktivt intestinalt peptid (VIP). Når mavesyre passerer ned i tyndtarmen, frisættes sekretin fra tarmvæggen til blodet, hvorfra det stimulerer bugspytkirtlens sekretion af bikarbonat. Bikarbonat neutraliserer mavesyren. Herved bidrages til at tyndtarmen kan opretholde neutral pH, hvilket er nødvendigt for fordøjelsesenzymernes nedbrydning af tarmens indhold af føde. Sekretin stimulerer desuden dannelse af bikarbonatholdig galde. Sekretin synes også at blive frigivet af fedtsyrer, uden at der behøver at være surt i tolvfingertarmen. Der kan være høje værdier af sekretin under faste, hvor sekretin måske har særlig betydning, idet surhedsgraden af mavesækkens indhold her er maksimal.

Sekretin er det første hormon, der blev opdaget. Det blev fundet i 1902 af de britiske fysiologer W.M. Bayliss og E.H. Starling, der viste, at bugspytkirtlen stimuleres af et stof fra tolvfingertarmens slimhinde uden medvirken af nerver. Indtil da var det blevet antaget, efter Ivan Pavlov, at nervereflekser var ansvarlige for den udskillelse af bugspytkirtelsekret, der kunne observeres efter indhældning af saltsyre i tolvfingertarmen.

• aminosyrer
• hormoner
• bugspytkirtlen