Spidshjorte
Vestlig dværgspidshjort lever i Andesbjergene i Colombia, Ecuador og det nordlige Peru. Den foretrækker græsland (páramo), men findes også i skov.

Spidshjorte er en slægt af mindre hjorte fra Syd- og Mellemamerika. Navnet kommer af deres korte, spidse og ugrenede gevirer.

Faktaboks

Også kendt som

Mazama

Det er sky, solitære dyr, som er tilpasset et liv i tropiske og subtropiske skove.

Spidshjortenes slægtskab

Spidshjortene tilhører de egentlige hjorte (familien Cervidae). Her indgår de i stammen Odocoileini, der omfatter alle de sydamerikanske hjorte samt rensdyret.

Der kendes ti arter af spidshjorte, som nedenfor er vist med deres vægt i parentes:

  • stor rød spidshjort (Mazama americana) (30-65 kg)
  • bororo-spidshjort (Mazama bororo) (ca. 25 kg)
  • nordlig dværgspidshjort (Mazama bricenii) (8-13 kg)
  • sydlig dværgspidshjort (Mazama chunyi) (ca. 11 kg)
  • sydlig brun spidshjort (Mazama gouazoubira) (11-25 kg)
  • lille rød spidshjort (Mazama nana) (14-16 kg)
  • nordlig brun spidshjort (Mazama nemorivaga) (14-16 kg)
  • yucatanspidshjort (Mazama pandora) (17-21 kg)
  • vestlig dværgspidshjort (Mazama rufina) (10-15 kg)
  • mellemamerikansk spidshjort (Mazama temama) (12-32 kg).

Beskrivelse

Spidshjorte
Stor rød spidshjort ved en flod i Yasuni Nationalpark i Ecuador. Med en vægt på 30-65 kg er stor rød spidshjort den absolut største spidshjort.

Spidshjortene er kendetegnet ved et kort, spidst og ugrenede gevirer med en længde på 3-12 cm. Kun hannerne har gevir. Geviret smides normalt årligt, men kan nogle gange beholdes længere.

I størrelse varierer spidshjorte fra de små dværgspidshjortene, som vejer 8-15 kg, til stor rød spidshjort, som har en vægt på 30-65 kg. Hannerne og hunnerne er nogenlunde lige store.

De har længere bagben end forben, hvilket betyder, at den bageste del af ryggen er højere end skuldrene. Det giver dem en karakteristisk "kileformet" kropsbygning, som de deler med andre mindre skovlevende hovdyr som dykkerantiloper og muntjakker. Kileformen anses for en tilpasning til effektivt at kunne mase sig gennem tæt buskads, hvilket de udnytter, når de flygter fra fjender. Spidshjorte tilhører kategorien "springhjorte", der kan foretage gevaldige spring, men som ret hurtigt mister pusten, når de løber (se også artiklen hjorte).

Udbredelse og levested

Spidshjortene er udbredt i troperne og subtroperne fra Uruguay i syd (sydlig brun spidshjort) til Mexico i nord (mellemamerikansk spidshjort). Som udgangspunkt er de skovlevende, og mange af arterne findes i Syd- og Mellemamerikas primære skovområder som Amazonas og Brasiliens atlantiske kystskov.

Nogle spidshjorte har dog spredt sig ud i mere tørre områder som skov- og busksavanne, i særdeleshed sydlig brun spidshjort, der decideret undgår tæt skov. Dværgspidshjortene er tilpasset et liv i Andesbjergene i op til 3.000-4.000 meters højde, hvor de både findes i tågeskov og over trægrænsen på alpine græssletter med páramovegetation.

Føde

Spidshjorte

En stor rød spidshjort æder ler på en skrænt i Reserva Nacional Tambopata i Peru for at få fat på nødvendige mineraler.

Ligesom andre små hjorte er spidshjorte browsere, dvs. de lever af planter, der ikke er græs. Hos en del arter domineres føden af frugt, og i Amazonas kan frugt udgøre op til 68 % af spidshjortenes kost på årsbasis og helt op til 80 % i løbet af frugtsæsonen. Derudover spiller blade, skud og blomster en stor rolle i spidshjortenes føde.

Sydlig brun spidshjort, der findes i forholdsvis tørre områder, hvor frugtudbuddet er mere begrænset, æder hovedsagelig urter, blade, knopper og kviste. Dværghjorte, som lever over trægrænsen i Andesbjergene, ernærer sig især af urter.

Adfærd og forplantning

Det er ret begrænset, hvad man ved om spidshjortenes liv i naturen, og en del af arterne er stort set ukendte. Generelt betragter man spidshjorte som sky, solitære og i hannernes tilfælde territoriale. Man kan dog se par følges sammen i forbindelse med brunsten.

Spidshjorte har ikke en kort, koncentreret parringstid, som det kendes fra hjorte i tempererede egne, hvor der er stor årstidsvariation. I stedet kan nogle spidshjorteparre sig hele året, mens andre har en adskillige måneder lang yngleperiode.

Spidshjorte går drægtige i 200-240 dage og får én unge ad gangen. Ungerne er plettede.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig