Stentklap er en kunstig hjerteklap, der er fæstnet til en stent, som er et metalgitter. Transcatheter aortic valve implantation, forkortet TAVI, er den type stentklapbehandling, som er den mest udbredte i Danmark og på verdensplan.
Hvert år behandles ca. 1000 danskere med hjerteklapsygdom ved hjælp af en TAVI, hvoraf langt størstedelen behandles for symptomgivende, svær aortastenose.
En stentklap består af en stent, som er et metalgitter, og selve det biologiske materiale, der skal fungere som en hjerteklap. Behandling med en stentklap er en kateterbaseret behandlingsmetode, hvor stentklappen føres til den syge klap ved hjælp af et kateter.
Det er centralt for behandlingen med stentklapper, at de er foldet sammen, inden de placeres i anatomisk position, dvs. der hvor den skal virke.
Behandling med en stentklap kan være en behandlingsmulighed for personer, hvis risiko for åben hjerteoperation vurderes at være for høj, når det sammenholdes den med den forventede behandlingseffekt.
Behandling med en stentklap kan i nogle tilfælde også være alternativt til behandling med indsættelse af en kunstig hjerteklap kirurgisk.
Indikation for behandling med en stentklap stilles på baggrund af en konference, hvor der deltager læger med forskellige specialer, herunder hjertelæger, hjertekirurger og læger med ekspertise inden for billeddannende undersøgelser.
I vurderingen indgår komorbiditet, symptombyrde (baseret på anamnesen) samt objektive og parakliniske fund, der er identificeret ved blandt andet stetoskopi af hjertet, ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) og avancerede røntgenundersøgelser så som CT-scanning af hjertet.
En stentklap bliver indsat ved hjælp af et kateter, som enten føres til den syge klap via arterier eller vener. Ved hjælp af avanceret teknologi kan stentklappen ekspanderes og derved sættes fast svarende til det sted, hvor der er en syg hjerteklap.
Aortastenose er den hjerteklapsygdom, som hyppigst bliver behandlet ved hjælp af en stentklap. Ved behandling af aortastenose bliver stentklappen ført til hjertet via en arterie i lysken.
Sygdomme i pulmonalklappen kan også behandles ved hjælp af en stentklap. Det kan være en behandlingsmulighed for personer, som tidligere er blevet behandlet for pulmonalinsufficiens.
Kateterbaseret behandling af hjerteklapsygdom er generelt forbundet med lav risiko for komplikationer.
Der kan dog ske skader på den syge klap, hvilket fx kan føre til øget utæthed (insufficiens) i den eksisterende utæthed, eller at dele af den syge klap river sig løs og giver symptomer andre steder, hvilket kaldes embolisering.
En sjælden, men meget alvorlig komplikation er ruptur af hjertevæggen eller de store kar.
Den danske kardiolog Henning Rud Andersen (f. 1951) er en af opfinderne bag metoden, som første gang blev udført hos et menneske i år 2002.
Teknologier til at behandle primær hjerteklapsygdom ved hjælp af en stentklap svarende til henholdsvis trikuspidal- og mitralklappen er under udvikling, men tilbydes for nærværende ikke rutinemæssigt. Ved stentbaseret behandling af henholdsvis trikuspidal- og pulmonalklapperne føres katetret oftest ind via en vene i lysken.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.