Da permafrosten hindrer nedsivning, står grundvandet ofte tæt ved overfladen i tundraområder. Herved opstår der reduktion (gley) i B-horisonten, og med tiden kan tørv ophobes på jordoverfladen. Billedet viser et profil af en cryosol langs bredden af et vandløb i Wollaston Forland, Østgrønland. Her findes der permafrost i 80 cm's dybde.
I Arktis er tundrajordernes plantevækst begrænset af den kolde jord og består typisk af langsomtvoksende planter og laver. Her ses græssende moskusokser på tundraen i Zackenberg-dalen i Østgrønland.

Tundrajorder er en betegnelse for jordtyper i subarktisk og arktisk klima nær polerne eller i højtliggende områder over trægrænsen. Den mest udbredte jordbundstype i de cirkumpolare områder er cryosol.

Ved de lave temperaturer foregår der en fysisk sønderdeling, vejrsmuldring, af bjergarterne, men til gengæld kun en ringe kemisk forvitring. Organisk materiale omsættes langsomt eller ufuldstændigt.

I tørre egne dannes der jorder med en tynd A- og en C-horisont. Der er ofte med permafrost lige under overfladen, og jordoverfladen er præget af periglaciale processer.

Under fugtige forhold kan der dannes en tynd, humusrig A-horisont og et overfladisk lag af mor eller tørv. Også jorder med B-horisonter, bl.a. podsol, kendes fra fugtige områder.

Profilerne viser tynde horisonter og har ringe dybde. De er ofte forstyrret af erosion og jordflydning eller dannelse af strukturjord, såkaldt polygonjord. Permafrost tæt under overfladen forhindrer nedsivning, så der kan dannes jordlag med iltmangel, hvori der sker opløsning, transport og genudfældning af jernforbindelser.

Tundrajorder dækker store arealer i Canada, Sibirien, Rusland og Nordskandinavien og udnyttes til ekstensiv græsning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig