DK170170B1

DK170170B1 - Alfa-D-Glucopyranosederivater, fremgangsmåde til fremstilling og farmaceutisk komposition med indhold deraf

Info

Publication number: DK170170B1
Application number: DK525588A
Authority: DK
Inventors: Ingolf Macher
Original assignee: Sandoz Ag
Priority date: 1987-09-23
Filing date: 1988-09-21
Publication date: 1995-06-06
Also published as: FI884345A0; DE3888066T2; JP2744912B2; ATE102213T1; IL87799A0; NZ226274A; DE3888066D1; DK525588D0; PT88568A; ZA887161B; FI884345A; DE3731953A1; PL157779B1; CA1335892C; PL274862A1; FI89494C; AU614772B2; KR970005346B1; EP0309411A3; KR890005138A

Description

i DK 170170 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte saccharidderivater, nemlig hidtil ukendte a-D-glucopyranosederivater med overraskende god immunstimulerende aktivitet.

Opfindelsen angår a-D-glucopyranosederivater med formlen I

ch2oh HN 1 / 0_P\

R l N°H

R' 6 i 5 hvor R1} R2 og R3 uafhængigt af hinanden er alkylcarbonyl med i alt fra 12 til 16 carbonatomer, eventuelt monosubstitueret i 3-stillingen med hydroxy eller alkylcarbonyloxy, hvor alkylcarbonyldelen af alkylcarbonyloxy-substituenten indeholder i alt fra 12 til 16 carbonatomer, og salte deraf.

Ved eventuel monosubstitution af alkylcarbonylgruppen i 3-stillingen kan carbonatomet i 3-10 stillingen have enten R- eller S-konfigurationen. I forbindelserne med formlen I kan Rx, R2 og R3 således være i akiral form eller i R- eller S-konfigurationen. Når de er i kiral form, foretrækkes R-konfigurationen.

Konfigurationen forbliver uændret når de heri beskrevne processer gennemføres, det vil sige, at når R- eller S-forbindelser eller racemiske forbindelser anvendes som udgangsmateriale, fås 15 henholdsvis de tilsvarende R- eller S-forbindelser eller racemiske forbindelser.

R], R2 og R3 er fortrinsvis 3-substituerede alkylcarbonylgrupper.

Den foretrukne substituent i 3-stillingen af alkylcarbonyl er hydroxy.

R1? R2 og R3 er fortrinsvis identiske.

En undergruppe af forbindelser med formlen I er forbindelserne med formlen I, hvor R1} R^ og 20 R3 er som defineret ovenfor i forbindelse med formlen I og med det forbehold, at R2 og Rs er identiske, hvilke forbindelser er i fri form eller i syreadditionssalt-form. I denne undergruppe kan R} eventuelt være identisk med R2 og R3.

2 DK 170170 B1

En yderligere undergruppe af forbindelser med formlen I er forbindelserne med formlen I, hvor R1? R2 og R3 er som defineret ovenfor i forbindelse med formlen I og med det forbehold, at når Rj er 3-hydroxy-dodecanoyl eller 3-hydroxyhexadecanoyl, er mindst den ene af R2 og R3 forskellig fra dodecanoyl eller 3-(R)-hydroxydodecanoyl. I en undergruppe deraf er Rlf R2 og R3 5 som defineret ovenfor i forbindelse med formlen I og med det forbehold, at R: er forskellig fra 3- f hydroxydodecanoyl eller 3-hydroxyhexadecanoyl, og R2 og R3 er forskellige fra dodecanoyl eller 3-hydroxydodecanoyl, v

Strukturen af forbindelserne ifølge opfindelsen er i nogen grad beslægtet med strukturen af lipid A fra gram-(-)-bakterier og med strukturen af lipid A’s monosaccharid-forstadium, der 10 betegnes lipid X, og med forbindelserne, der omtales fx i følgende publikationer:

Sandoz EP 180 608 WARE WO 84/04526 WARE WO 86/05687

Sandoz WO 87/00174 15 Det kunne argumenteres, at den meget brede og spekulative formel, der angives på side 5 i WARE WO 86/05687, omfatter 2,3,4-tri- og 2,3,4,6-tetraacylerede glucosaminer, men denne sidstnævnte omtale tilvejebringer ingen metode, hvorved sådanne forbindelser, der ikke forekommer i naturen, kan opnås. Forbindelserne ifølge den foreliggende opfindelse besidder desuden særligt fordelagtige farmakologiske egenskaber.

20 I WO 84/04526 er beskrevet monosaccharider, som angiveligt har immunstimulerende aktivitet Formel Π heri omfatter en bred klasse af forbindelser, fx de triacylerede forbindelser ifølge den foreliggende opfindelse. Det blev fundet at den immunstimulerende aktivitet af Lipid-X, beskrevet som den mest aktive forbindelse, i det væsentligste skyldes kontaminanter, og at højt-oprenset Lipid-X praktisk talt er uden immunstimulerende aktivitet «r 3 DK 170170 B1

Opfindelsen tilvejebringer også en fremgangsmåde til fremstilling af en forbindelse med formlen I i fri form eller i saltform, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at man afbeskytter en tilsvarende forbindelse med formlen Π ch2or· --°\

HN · /0R

°-p\ r; Por 1 o π 5 hvor R og R’ er beskyttelsesgrupper og R]\ R^ og R3’ har den for henholdsvis R1? R2 og R3 ovenfor angivne betydning og med det forbehold at en eventuel hydroxy gruppe deri er i beskyttet form, udvinder den resulterende forbindelse med formlen I i fri form, og om ønsket omdanner denne til et salt deraf.

10 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er en afbeskyttelsesreaktion. Den kan gennemføres i overensstemmelse med kendte metoder. Afhængig af arten af beskyttelsesgrupperne kan afbeskyttelse gennemføres i et enkelt trin eller i flere på hinanden følgende trin. Når beskyttelsesgrupperne er grupper, der kan spaltes ved hydrogenolyse, såsom benzyl eller triphenylmethyl, kan afbeskyttelse fe gennemføres hydrogenolytisk, fe ved hydrogenering over 15 palladium-på-trækul.

Egnede beskyttelsesgrupper er beskyttelsesgrupper, der almindeligvis anvendes inden for saccharidkemi. Fx kan R’ være en triphenylmethylgruppe. Egnede beskyttelsesgrupper R for phosphat- eller hydroxygruppen er også sådanne, der er almindelig kendt, fe benzyl.

De resulterende forbindelser med formlen 1 kan udvindes fra reaktionsblandingen og oprenses i 20 overensstemmelse med kendte metoder.

Forbindelserne med formlen I kan vindes i fri form eller i saltform. Foretrukne saltformer er fe salte med basiske hydrofile forbindelser såsom tris(hydroxymethyl)aminomethan og L-lysin. Saltformer kan fås ud fra de frie baseformer på kendt måde og vice versa.

De forbindelser, der anvendes som udgangsmaterialer, kan opnås i overensstemmelse med 25 kendte procedurer.

4 DK 170170 B1

Forbindelserne med formlen Π kan fe opnås ved, at man på hensigtsmæssig måde acylerer tilsvarende forbindelser med formlen 1Π ch2or· —γΛ

HN I /0R

O-Pv

% P0R

o m hvor R og R’ er som defineret ovenfor, og R4, Rg og Rø er hydrogen eller har den for 5 henholdsvis Rj, R2 og R3 ovenfor anførte betydning med det forbehold, at en eventuel hydroxygruppe deri er i beskyttet form og med det yderligere forbehold, at mindst den ene af R4, Rs og Rø er hydrogen.

Acyleringen udføres fortrinsvis ved nedsat temperatur, fe ved ca. 4°C. Reaktionen udføres fortrinsvis i et inert opløsningsmiddel såsom et hydrocarbon, fe methylenchlorid.

10 Acyleringsmidlet kan fe suppleres med dicyklohexylcarbodiimid og 4-dimethylaminopyridin.

Forbindelserne med formlen ΙΠ kan fås fe ud fra forbindelsen med formlen IV

CH2OH

ho -''υΛΙ'-'Λ H0 "Ά—OH NH2

IV

ved, at man på hensigtsmæssig måde beskytter og substituerer OH- og NH2-gruppeme deri under anvendelse af de inden for saccharidkemi almindeligt kendte metoder.

15 Beskyttelsesgrupperne vælges afhængigt af de tilsvarende OH- og NH2-gruppers stilling, medens en eventuel henholdsvis OH- eller NH2-gruppe, der forudses acyleret i det følgende trin, lades være ubeskyttet. Et første acyleringstrin til acylering fe af NH2-gruppen og/efler en OH-grupper efterfølges af et afbeskyttelsestiin. Selve afbeskyttelsestrinnet efterfølges af et selektivt beskyttelsestrin, der efterlader én éller flere OH-grupper ubeskyttede. Derefter kan acylering igen * 20 udføres, om hensigtsmæssigt med en anden acylgruppe. Gentagelse af lignende reaktionstrin tillader fremstilling af forbindelser, hvor de tre acylgrupper er forskellige. I formlen IV er DK 170170 B1 s konfigurationen af OH-gruppen i 1-stillingen uden betydning; indførelse af phosphatgruppen fører til forbindelser, der i den tilsvarende stilling har den i formlen ΠΙ anførte konfiguration.

Det bør bemærkes, at i alle tilfælde skal OH-gruppen i 6-stillingen beskyttes for hvert acyleringstrin, da det ikke er hensigten at acylere den. Det samme gælder også for phosphat-5 gruppen, der skal beskyttes før hvert acyleringstrin. Phosphatgruppen kan fe indføres ved omsætning af en organometallisk forbindelse såsom butyllithium med forbindelsen med formlen IV eller et delvist acyleret derivat deraf, i hvilken forbindelse eller i hvilket derivat hydroxygruppen i 6-stillingen eventuelt er i beskyttet form, og efterfølgende tilsætning fe af dibenzylphosphorchloridat til reaktionsblandingen. Omsætningen med den organometalliske 10 forbindelse udføres fortrinsvis i et inert opløsningsmiddel, fe i en cyklisk ether såsom tetrahydrofuran. Reaktionstemperaturen er fortrinsvis nedsat, fe -50°C. Opløsningsmidlet er et alifatisk hydrocarbon såsom hexan. Phosphatgruppens hydroxygrupper er beskyttede, fe med benzylgrupper.

I det omfang fremstillingen af udgangsmaterialerne ikke specielt er beskrevet i nærværende 15 beskrivelse og krav, er disse kendte eller kan fremstilles i overensstemmelse med kendte procedurer eller på måder, der er analoge med kendte procedurer, fe analoge med de i eksemplerne beskrevne procedurer.

Forbindelserne med formlen I i fri form eller i farmaceutisk acceptabel saltform, hvilke forbindelser i det følgende betegnes forbindelserne ifølge opfindelsen, besidder farmakologisk 20 aktivitet. De er således indikeret til anvendelse som lægemidler.

Især udøver forbindelserne ifølge opfindelsen en virkning på den uspecifikke antimikrobielle resistens. Dette fremgår fe af følgende tests: 1. Bestemmelse af endotoksisk aktivitet i limulusamoebocyteslysat-test.

2. Inducering af endotoksinchok hos mus.

25 3. Mikrobiel septikæmi hos neutropene mus (antal mikrober pr. mus, fe Pseudomonas aeruginosa Δ12: ca. 6 x 104; E.coli Δ120: ca. 2 x 106; Staph.aureus Δ113: ca. 2 x 106; Candida albicans Δ124: ca. 2 x 104).

Efter parenteral indgift frembringer forbindelserne ifølge opfindelsen mærkbare forbedringer i overlevelsestid og overlevelsesantal i forhold til ubehandlede infektionskontroldyr 30 såvel i eksperimentelle infektioner med gramnegative organismer (fe Pseudomonas og 6 DK 170170 B1 E.coli) som i infektioner med grampositive organismer (fe Staph.aureus) eller med gærarter (fe Candida albicans).

Mikrobiel septikæmi hos neurotropene mus (Pseudomonas aeruginosa): — —— .I il Ml — — —.1 ψ

Forbindelse Dosis η % overlevende 5 (mg/kg Lp.)

Eksempel 1 12,5 10 100

Eksempel 2 12,5 10 80

Eksempel 3 12,5 10 90

Lipid-X 12,5 10 0 10 4. Aktivering af den oxidative metabolisering af humane blodneutrofiler.

5. "Carbon dearance"-test.

6. Herpes-infektion hos mus.

I den eksperimentelle HSV-l-infektion forårsager forbindelserne ifølge opfindelsen mærkbare forbedringer med hensyn til sygdomsforløb, overlevelsestid og overlevelsesantal 15 i forhold til ubehandlede kontroldyr. Disse virkninger ses efter en enkelt i.p.- eller s.c.- indgift mellem dage 0 eller -1 og +6.

7. CSF-inducering (kolonistimulerende faktor).

Forbindelserne ifølge opfindelsen inducerer i varierende grad CSF’er hos mus, hvorved tids-kinetiske forskelle i CSF-aktiviteter også ses. Disse kunne være fordelagtige i terapeu-20 tisk anvendelse.

CSF-inducering i mus: Ψ

Assayet måler evnen af serumprøver fra behandlede mus til at støtte proliferationen i murine benmarvsceller i 7-dages-kulturer. Proliferationshastigheden er relateret til serum fra LPS-behandlede mus (125 pg/kg i.v.), som inducerer maximal proliferation (»100%).

7 DK 170170 B1

Forbindelse Dosis Proliferationshastighed (μg/kg i.v.) (%)

Eksempel 1 25 85

Eksempel 2 -25 18 5 Eksempel 3 25 21

Oprenset Lipid-X op til 50 ingen effekt 8. Inducering af Interleukin-1 (IL-1).

Forbindelserne ifølge opfindelsen besidder i varierende grad (i koncentrationer på fra 0,1 - 50 pg/ml) evnen til at inducere IL-l-produktion hos macrophager.

10 Cytokin mRNA-induktion blev undersøgt i monocytiske humane cellelinier, Mono-Mac-6 og U937, i perifære humane monocytiske celler, og i murin benmarvs-afledt macrophagkulturer. Disse blev isoleret ved Northem-blots ved brug af oligonudeotidprober.

Ved koncentrationer på 10 pg/ml inducerede forbindelsen fra Eksempel 1 en hurtig 15 ophobning af mRNA, fe for IL-Ιβ, i de humane monocytiske cellelinier, hvorimod LPS

ved 10 ng/ml forøgede niveauet af mRNA meget langsommere. Omvendt havde Lipid-X ingen cytokin mRNA-inducerende aktivitet ved nogen af de testede koncentrationer (op til 100 pg/ml).

9. Inducering af LPS-(endotoxin)-tolerance (dødelighedstolerance).

20 Forbindelserne ifølge opfindelsen fremkalder denne tolerance allerede efter en enkelt i.p.- indgift af 0,25 mg/mus. Forbehandlede (tolerante) mus udsættes for en LPS-provokation ved en dosis på 0,01 pg LPS + 8 mg galactosamin/mus i.p. til forskellige tider (fra 1 dag til 3 uger) efter den sidste behandling. Relativt til ikke-forbehandlede provokationskontroldyr overlever en større del af dyrene denne LPS-provokation, især efter gentagen 25 indgift (3 gange).

Forbindelsen fra Eksempel 1 inducerer nedsat følsomhed eller tolerence mod dødelig LPS-provokation. Beskyttelse kan opnås ved fe en enkelt i.v. behandling 2, 24 eller 72 8 DK 170170 B1 timer før LPS-provokation (50 ng/kg i.v.). ED50 er fundet til 2,5 mg/kg. I dyr, som er gjort LPS-følsomme med D-galactosamin (400 mg/kg i.p.), varer den inducerede tolerance i op til 7 dage og den fundne ED50-værdi er 0,024 mg/kg. Der observeres ingen effektiv beskyttelse hvis forbindelsen administreres samtidig eller efter den dødelige LPS-5 provokation. Omvendt kan Lipid-X ikke inducere tolerence for endotoxin, men beskytter mus mod endotoksinchok i denne model, hvis Lipid-X administreres samtidig med endotoxin-provokationen (ED50 = 15 mg/kg). *

Endvidere besidder forbindelserne ifølge opfindelsen antiinfiammatorisk aktivitet, især i ikke-specifik, i immunologisk-induceret og i hypersensitivitet-induceret inflammation og i allergiske 10 reaktioner.

Denne aktivitet kan vises ved forskellige testmetoder, fe ved undersøgelse af indvirkningen på prostaglandinsyntese in vitro og in vivo. Der ses en mærkbar inhibering af LPS- eller zymosan-induceret PGE2-produktion. Inhiberingen af LPS-induceret PGE2-frigørelse fra peritoneale museleukocytter efter forbehandling med testsubstanser måles in vivo, og der ses en mærkbar 15 reduktion i PGE2-frigørelse relativt til kontroller.

I en yderligere test måles indvirkningen på prokoagulantaktivitet (PCA).

Tilsætning af testsubstans reducerer den PCA, der fremkaldes af LPS i forhold til kontrolværdien, hvilket manifesteres ved en stigning i koaguleringstiden. Forbehandling med testsubstans resulterer ligeledes i PCA-reduktion.

20 In vivo kan man vise indvirkningen af LPS-induceret PCA ved peritoneale museleukocytter efter forbehandling med testsubstans. PCA af peritoneale kaninleukocytter kan reduceres efter inducering af den generaliserede Shwartzman-reaktion og ved forbehandling med henholdsvis LPS eller substansen.

En næsten fuldstændig inhibering af Shwartzman-reaktionen ses efter forbehandling med 25 henholdsvis LPS eller testsubstans.

Endvidere besidder forbindelserne med formlen I aktivitet mod tumorer, hvilket vises i følgende tests: * 1. Inducering af tumomekrose-faktor (TNF) 2. B16Fl-melanoma-test 9 DK 170170 B1

Det har vist sig, at forbindelserne ifølge opfindelsen besidder immunoprofylaktisk aktivitet, der afspejles i en reduktion i antallet af B 16Fl-melanom-metastaser i lungerne. Som en test for terapeutisk aktivitet behandles mus på dag 3, 6, 8,10, 13 og 15 efter inokulering med tumorcelleme. Også her ses en mærkbar reduktion i antallet af metastaser.

5 De foroven omtalte farmakologiske testmetoder er beskrevet i WO 87/00174, hvortil der henvises.

Forbindelserne ifølge opfindelsen er således indikeret til anvendelse som modulatorer af uspecifik antimikrobiel resistens, til systemisk forøgelse af immunrespons og til forøgelse af uspecifik immunitet. Forbindelserne ifølge opfindelsen er således anvendelige i behandling eller 10 støttebehandling (d.v.s. sammen med andre specifikke eller supplerende terapeutiske former) af tilstande, der er associeret med nedsat immunrespons, især nedsat humoral immunrespons og/eller nedsat overfølsomhedsreaktion af den forsinkede type og i behandling af tilstande i hvilke en modulering af immunrespons almindeligvis er indikeret. Forbindelserne ifølge opfindelsen er specielt anvendelige i behandling eller støttebehandling af patologiske tilstande, 15 der er baseret på idiopatiske immunologiske mangeltilstande eller på immunologiske mangeltilstande af den type, der træffes hos geriatriske patienter eller patienter med svære forbrændinger eller udbredte infektioner. Forbindelserne ifølge opfindelsen er også anvendelige i behandling eller støttebehandling af virus-forårsagede sygdomme (såsom dissemineret Herpes, fremadskridende kopper og disseminerede varicella-sygdomme), af Morbus Hodgkin og af andre 20 maligne tumorer. Desuden er forbindelserne ifølge opfindelsen indikeret til anvendelse i forebyggelse af endotoksinshock, & ved ulykker, forbrændingsulykker og kirurgiske indgreb, og som antiinflammatoriske midler.

Til de ovennævnte anvendelser vil doseringen naturligvis variere afhængig af den anvendte forbindelse, af indgiftsvejen og af den ønskede behandling. I almindelighed opnås tilfredsstillende 25 resultater, når der indgives en daglig dosis, eller en engangsindgift til opnåelse af en adjuvant virkning, fe ved støttebehandling, på fra ca. 0,0015 mg/kg til ca. 1 mg/kg dyrekropsvægt. Indgift er fe parenteral, fortrinsvis i.p. Til større pattedyr er en indikeret samlet daglig dosis i området på fra ca. 0,1 mg til ca. 70 mg, hvilke dosis i tilfælde af en daglig dosis hensigtsmæssigt indgives i opdelte doser 2 til 4 gange om dagen i enhedsdoseringsform indeholdende fra ca. 0,025 til ca.

30 35 mg af forbindelserae blandet sammen eller i sustained release-form. En indikeret samlet enkelt adjuvant dosering er i området på indtil 70 mg af forbindelserne.

På grund af deres inununomodulatoriske aktivitet er forbindelserne ifølge opfindelsen også indikeret til anvendelse som adjuvanser i vacciner. Til denne anvendelse er en indikeret dosering 10 DK 170170 B1 på fra ca. 0,5 mg til ca. 100 mg, fortrinsvis ca. 70 mg, hvilken dosering indgives på vaccinationsdagen, hensigtsmæssigt med gentagelse af den samme dosering 2 til 4 nger derefter.

Opfindelsen angår desuden farmaceutiske kompositioner, der er ejendommelige ved, at de omfatter en forbindelse ifølge opfindelsen i association med mindst ét farmaceutisk bæremiddel 5 eller fortyndingsmiddel; sådanne kompositioner kan fremstilles på konventionel måde, & ved blanding med konventionelle farmaceutisk acceptable bæremidler eller fortyndingsmidler. De ; kan fremstilles & i form af en injicerbar opløsning eller i liposomal form.

Særligt foretrukken ved de ovenfor omtalte indikationer er forbindelsen ifølge eksempel 1.

Opfindelsen angår desuden forbindelserne ifølge opfindelsen til anvendelse som lægemidler, 10 specielt til anvendelse som immunomodulatorer, som antivirusmidler og som antiinflammatoriske midler.

De følgende eksempler illustrerer opfindelsen.

EKSEMPEL 1 2-Deoxy-2'[3-(R)-hydroxytetradecanamido]-3,4-di-0-[3-(R)-hydroxytetradecanoyl]-a-D-15 glucopyranose-l-phosphat [Rj, R2, R3 = 3-(R)-hydroxytetradecanoyl] 500 mg2-[3-(R)-benzyloxytetradecanamido]-3,4-di-0-[3-(R)-benzyloxytetradecanoyl]-2-deoxy-6-0-triphenylmethyl-a-D-glucopyranose-l-dibenzylphosphat opløses i 150 ml tetrabydrofuran/vand 4:1, og den resulterende blanding hydrogeneres under normalt tryk i 12 timer med 500 mg 20 palladium-på-trækul. Reaktionsblandingen filtreres og hydrogeneres igen med 500 mg paUadium-på-trækul; denne operation gentages yderligere to gange (reaktionstid: 48 timer).

Katalysatoren frafiltreres, tetrahydrofuranet sidestilleres, og den vandige suspension fortyndes med 10 ml vand og lyofiliseres. Derved fås titelforbindelsen:

Rf = 0,4 (i chloroform/methanol/vand/eddikesyre 80:25:5:5) 25 [a]D20 * +22° (c = 0,1 i chloroform/methanol 3:1).

Mono-tris(hydroxymethyl)aminomethan-saltet vindes også.

11 DK 170170 B1

Udgangsmaterialet fås på følgende måde: a) Til en opløsning af 2 g 2-[3-(R)-benzyloxytetradecanamido]-2-deoxy-6-0-triphenylmethyl-D-glucopyranose i 270 ml absolut tetrahydrofuran, der er blevet nedkølet til -60°C, sættes 2,55 ml af en 1,6 M opløsning af butyllithium i hexan. Efter 5 minutter tilsættes dråbevis 5 ved samme temperatur som omtalt foroven en opløsning af 1,21 g dibenzylphosphorchloridat i 4 ml benzen. Omrystning opretholdes i 20 minutter ved -60°C, pH justeres til 7, og opløsningsmidlet afdampes til tørhed. Remanensen kromatograferes uden forsinkelse (toluen/ethylacetat 1:1). 2-[3-(R)-benzyloxytetradeeanamido]-2-deoxy-6-0-triphenylmethyl-a-D-^ucopyranose-l-dibenzyl-10 phosphat vindes (Rf = 0,47 i toluen/ethylacetat 1:1).

b) Til en opløsning af 1,1 g af den under a) beskrevne forbindelse, 1 g 3-(R)-benzyloxytetradecansyre og 40 mg 4-dimethylaminopyridin i 20 ml tørt dichlormethan, der er blevet nedkølet til 0°C, sættes 619 mg dicyklohexylcarbodiimid. Efter 30 minutter opvarmes reaktionshlandingen til stuetemperatur, og efter 4 timer filtreres opløsningen, 15 og opløsningsmidlet afdampes. Remanensen kromatograferes i toluen/ethylacetat 4:1. 2- [3-(R)-benzyloxytetradecanamido]-3,4-di-0-[3-(R)-benzyloxytetradecanoyl]-2-deoxy-6-0-triphenylmethyl-a-D-glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat vindes (Rf = 0,75 i toluen/ethylacetat 4:1).

EKSEMPEL 2 20 2-Deoxy-2-[3-(R)-hydroxytetradecanamido]-3-0-[3-(R)-hydroxytetradecanoyl]-4-0-tetradecanoyl- a-D-glucopyranose-l-phosphat tR1( R2 = 3-(R)-hydroxytetradecanoyl; R3 = tetradecanoyl]

Titelforbindelsen (Rf = 0,45 i chloroform/methanol/vand/eddikesyre 80:25:5:5) fås som beskrevet i eksempel 1 ud fra 2-[3-(R)- benzyloxytetradecanamido]-3-0-[3-(R)-25 benzyloxytetradecanoyl]-2-deoxy-4-0-tetradecanoyl-6-0-triphenylmethyl-a-D-glucopyranose-l- dibenzyl-phosphat.

Udgangsmaterialet fås på følgende måde: a) 2,58 g imidazol og 5,03 g l,3-dichlor-l,l,3,3-tetraisopropyl-disiloxan omrøres i 4 timer ved 10°C i 65 ml dimethylfonnamid. Opløsningen sættes dråbevis ved -10°C og under argon 12 DK 170170 B1 til en opløsning af 5,45 g 2-deoxy-2-[3-(R)-ben2yloxytetradecanamido]-D-glucopyranose i 150 ml dimethylformamid. Efter 90 minutter tilsættes ca. 3 ml methanol, dimethylformamid afdestilleres, remanensen opløses i dichlormethan/vand, og den organiske fase tørres og destilleres. Remanensen kromatograferes i toluen/ethylacetat e 5 2:1. 2-[3-(R)-benzyloxytetradecanamido]-2-deoxy-4,6-0-(1,1,3,3,- tetraisopropyldisiloxanyliden)-D-glucopyranose vindes (Rf = 0,8 i toluen/ethylacetat 1:1).

? b) Forbindelsen opnået som beskrevet foroven under a) omsættes med butyllithium og dibenzylphosphorchloridat som beskrevet i eksempel 1 a). 2-[3-(R)-Benzyloxy-tetradecanamido]-2-deoxy-4,6-0-(1,1,3,3,-tetraisopropyldisiloxanyliden)-a-D- 10 glucopyranose-l-dibenzylphosphat vindes (Rf = 0,6 i toluen/ethylacetat 1:1).

c) Forbindelsen vundet som beskrevet foroven under b) omsættes med 3-(R)-benzyloxytetradecansyre som beskrevet i eksempel 1 b). 2-[3-(R)-Benzyloxy-tetradecanamido]-3-0-[3-(R)-benzyloxytetradecanoyl]-2-deoxy-4,6-0-(1,1,3,3-tetraisopropyldisiloxanyliden)-a-D-glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat vindes (Rf = 0,6 i 15 toluen/ethylacetat 4:1).

d) Til en til -20eC nedkølet opløsning af 800 mg af forbindelsen vundet som beskrevet foroven under c) i 4 ml tørt tetrahydrofuran sættes langsomt dråbevis 168 ml tetrabutyl-ammoniumfluorid i tetrahydrofuran, efterfulgt 30 minutter senere af 6 μΐ eddikesyre.

Den kolde reaktionsblanding fortyndes derefter med 25 ml dichlormethan og ekstraheres 20 med 20 ml vand. Den organiske fase tørres og inddampes. 2-[3-(R)-

Benzyloxytetradecanamido]-3-0-[3-(R)-benjyloxytetradecanoyl]-2-deoxy-a-D-glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat vindes uden yderligere oprensning (Rf = 0,6 i toluen/ethylacetat 3:2).

e) 600 mg af forbindelsen vundet som beskrevet foroven under d) opløses i 13 ml tørt 25 dichlormethan, og 312 mg tiilylchlorid og 290 μΐ Ν,Ν-diisopropylethylamin tilsættes ved stuetemperatur. Efter 18 timer afdestilleres opløsningsmidlet, og remanensen kromatograferes i toluen/ethylacetat 4:1.2-[3-(R)-Benzyloxytetradecanamido]-3-0-[3-(R)-benzylo^tetradecanoyl]-2-deoxy-6-0-triphenylmethyl-a-D-glucopyranose-l-clibenzyl-phosphat vindes (Rf = 0,6 i toluen/ethylacetat 4:1). 1 f) Til en opløsning af 400 mg af forbindelsen vundet som beskrevet foroven upder e), 69 mg tetradecansyre og 10 pg 4-dimethylaminopyridin i 7 ml tørt dichlormethan sættes ved stuetemperatur 62 mg Ν,Ν-dicyklohexylcarbodiimid. Reaktionsblandingen filtreres efter 20 timer, opløsningsmidlet afdestilleres, og remanensen kromatograferes i 13 DK 170170 B1 toluen/ethylacetat 5:1. 2-[3-(R)-Benzyloxytetradecanamido]-3-0-[3-(R)-benzyloxytetradecanoyl]-2-deoxy-4-0-tetradecanoyl-6-0-triphenylmethyl-a-D-glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat vindes (Rf = 0,75 i toluen/ethylacetat 4:1).

EKSEMPEL 3 5 2-Deoxy-2-[3-(R)-hydroxytetradecanamido]-3,4-di-0-[3-(R)-tetradecanoyloxytetradecanoyl]-a-D- glucopyranose-l-phosphat [Rf = 3-(R)-hydroxytetradecanoyl; R2, R3 = 3-(R)-(tetradecanoyloxy)tetradecanoyl]

Titelforbindelsen (Rf = 0,5 i chloroform/methanol/vand 10:3:0,1 fås som beskrevet i eksempel 1 10 ud fra 2-[3-(R)-ben2yloxytetradecanoyl]-2-deoxy-3,4-di-0-[3-(R)-tetradecanoyloxytetradecanoyl]-a- D-glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat.

Udgangsmaterialet fås på følgende måde: a) En opløsning af 2-[3-(R) -ben2yloxytetradecanamido]-2-deoxy-6-0-triphenylmethyl- α -D-glucopyranose^-dibenzyl-phosphat, 3-(R)-tetradecanoyloxytetradecansyre og 4- 15 dimethylaminopyridin i dichlormethan omsættes med dicyklohexylcarbodiimid som beskrevet i eksempel 1 b). 2-[3-(R)-Benzyloxytetradecanamido]-2-deo^-3,4-di-0-[3-(R)-tetradecanoylorytetradecanoyl]-6-0-triphenylmethyl-a-D-glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat vindes (Rf = 0,5 i toluen/ethylacetat 9:1).

b) 700 mg af forbindelsen vundet som beskrevet foroven under a) opløses i 200 ml 20 diethylether, og 2,5 ml myresyre tilsættes langsomt dråbevis. Efter 2 timers reaktionstid neutraliseres reaktionsblandingen med mættet natriumhydrogencarbonatopløsning. Den vandige fase frasepareres, og den organiske fase vaskes én gang med 2 ml vand. Den organiske fase tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Remanensen kromatograferes over silicagel under anvendelse af toluen/ethylacetat 4:1 som eluent. 2-[3-(R)-Benzyl- 25 oxytetradecanamido]-2-deoxy-3,4-di-0-[3-(R)-tetradecanoyloxytetradecanoyl]-a-D- glucopyranose-l-dibenzyl-phosphat vindes (Rf = 0,4 i toluen/ethylacetat 4:1).

Claims

3. Fremgangsmåde til frem stilling af en forbindelse med formlen I ifølge krav 1 eller et salt deraf, kendetegnet ved, at man afbeskytter en tilsvarende forbindelse med formlen Π CH2OR· hJ /or O-Pv R- lX°R O Π 15 hvor R og R’ er beskyttelsesgrupper og R^, R2’ og R3’ har de i krav 1 for henholdsvis R1; Rj og R3 anførte betydninger og med det T forbehold, at en eventuel hydroxygruppe deri er i beskyttet form, udvinder den resulterende forbindelse med formlen I i fri form, og om ønsket omdanner denne til et salt deraf. DK 170170 B1
4. Farmaceutisk komposition kendetegnet ved, at den omfatter en forbindelse ifølge krav 1 eller et salt deraf i association med mindst ét farmaceutisk bæremiddel eller fortyndingsmiddel.
5. Forbindelse ifølge krav 1 eller 2 til anvendelse som lægemiddel.
6. Forbindelse ifølge krav 1 eller 2 til anvendelse som immunomodulator, antivirusmiddel eller antunflammatorisk middel.