KVINFO er et nationalt videnscenter for køn og ligestilling, som på baggrund af forskning udvikler værktøjer, der styrker og fremmer ligestilling. KVINFO har haft betydelig indflydelse på den danske kønsdebat og på ligestillingspolitikkens implementering via centrets analyser, projekter og konsulentvirksomhed, senest bl.a. i forbindelse med MeToo-sager.

Faktaboks

Etymologi
Ordet KVINFO er dannet af KVinder, INformation og FOrskning. Efter navneskift 2012 ændret til at stå for Køn, Viden, Information og Forskning.

KVINFO blev oprindeligt dannet som et center for information om kvinde- og kønsforskning. KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet.

KVINFOs historie

Elisabeth Møller Jensen i 2006.
Direktør for KVINFO, Elisabeth Møller Jensen, i 2006 i forskningsbiblioteket.
Elisabeth Møller Jensen i 2006.
Af /Ritzau Scanpix.

I 1964 initierede Nynne Koch, som var ansat på Det Kongelige Bibliotek, en registrering af kvinderelevant litteratur i bibliotekets samlinger og arrangerede udstillinger, forelæsningsrækker m.v. Efter nogen modstand oprettede Det Kongelige. Bibliotek en afdeling for "feminologi", Nynne Kochs nye ord for feltet. Det var dette pionerarbejde, som senere dannede grundstenen i KVINFOs forskningsbibliotek.

KVINFO udgav fra 1981 tidsskriftet Forum for køn og kultur, som i 1998 blev omdannet til Danmarks første online kulturtidsskrift. I dag udgiver KVINFO Webmagasinet Kønsinformation.

Efter en årrække med skiftende finansiering og organisation blev centret 1987 som led i Folketingets handlingsplan for kvindeforskning en selvejende institution under Kulturministeriet med forpligtelse til at fungere som et nationalt specialbibliotek og informationscenter. Lene Koch blev udnævnt til centerleder.

Den efterfølgende centerleder, Elisabeth Møller Jensen sad på posten fra 1990 til 2014. Hun gennemførte en stor ekspansion af KVINFO med mange nye projekter, bl.a. mentorprojektet og projekter i Nordafrika. Som en støttegruppe til KVINFO stiftedes i 1991 Kvindeligt Selskab (nu Selskab for ligestilling), et selskab domineret af unge kvinder, der satte kvindesagen på dagsordenen igen under nye vinkler i en tid, hvor interessen for ligestillingspolitikken var faldet.

Forskningsbiblioteket med dets store samling af bøger og tidsskrifter om kvinde- og kønsforskning havde fra starten været centrum i KVINFOs arbejde og udgangspunkt for centrets omfattende oplysnings- og rådgivningsvirksomhed. I 2017 besluttede kulturminister Mette Bock, LA, at overføre KVINFOs bibliotek til Det Kongelige Bibliotek og beskære KVINFOs finanslovstilskud trods mange protester fra hele landet under sloganet "Bevar KVINFO".

KVINFO overlevede, og fra 2014 til 2016 sad Nina Groes på lederposten. I 2017 blev Henriette Laursen ansat som direktør, og med hende ekspanderede KVINFO igen med mange nye projekter og en ny profil, bl.a. med betalt konsulentvirksomhed.

Siden 1997 har KVINFO haft domicil i Fisken på Christians Brygge i København.

Udpluk af KVINFOs aktiviteter

Jytte Larsen i 2009.
Jytte Larsen i 2009 foran KVINFOs kontor i København. Jytte Larsen var hovedredaktør på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Jytte Larsen i 2009.
Af /Ritzau Scanpix.

Bogværket Nordisk kvindelitteraturhistorie flyttede med Elisabeth Møller Jensen, værkets hovedredaktør, ind på KVINFO. Dansk Kvindebiografisk Leksikon og dets hovedredaktør, Jytte Larsen, fik også domicil på KVINFO. Den digitale udgave af sidstnævnte leksikon er nu en del af Lex.dk.

Siden 2020 har KVINFOs prisbelønnede mentornetværk matchet hundredvis af flygtninge- og indvandrerkvinder, senere også -mænd, med danskere, som er veletablerede i det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Formålet er at lette de nytilkomnes adgang til job og uddannelse.

KVINFO har gennem årene arbejdet med talrige internationale projekter omkring forbedring af kvinders vilkår, først og fremmest i Mellemøsten og Nordafrika samt Georgien og Ukraine. Arbejdet foregår i partnerskaber med lokale kvindeorganisationer og fokuserer på bl.a. ligestilling i lovgivningen, ændring af kønsstereotype forestillinger, etablering af krisecentre og aktiviteter for at fremme kvinders inkludering i beslutningsprocesserne. Arbejdet sker ofte på grundlag af projektbevillinger, bl.a. fra Udenrigsministeriet. KVINFO arbejder endvidere med problematikker omkring social kontrol i Danmark.

Med inspiration fra udlandet har KVINFO oprettet en database over danske kvindelige eksperter. Lignende databaser har KVINFO med sine arabiske samarbejdspartnere oprettet i Libanon, Jordan og Egypten.

KVINFO har arbejdet med en række kulturelle projekter. Bl.a. et projekt om køns betydning for udøvende og skabende musikere, og hvorfor der er så få kvinder i musikken.

I forbindelse med MeToo-bevægelsen har KVINFO udøvet konsulentvirksomhed mht. udredning og rådgivning i sager om seksuelle krænkelser.

Forsknings- og digitaliseringsprojektet Dansk Kvindehistorie på KVINFOS hjemmeside indeholder bl.a. digitalisering af den ældre danske kvindebevægelses tidsskrifter og protokoller, herunder Dansk Kvindesamfunds.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Litteratur

  • Nynne Koch og Merete Gerlach-Nielsen: Der er en verden ved siden af verden: Om Nynne Koch og kvindeforskningen. Forlaget April, 1985.
  • Elisabeth Møller Jensen: At se med egne øjne. Mit KVINFO. Gladiator, 2019.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig